220
senterede Lusard og de øvrige Gjæster for hinanden, varl der ikke en Eneste, der enten af Navn eller Person var ham bekjendt. Ved Bordet fik han sin Plads ved Siden af Fruen, og ved den nederste Bord-Ende sad Hr. Arnold mellem Husets to unge Døttre, i en Samtale, der vakte Lusards Opmærksomhed, uagtet han intet Ord kunde høre af den.
Colette var nemlig ikke seen med at sige til Hr. Arnold, at hun havde udrettet hans Commission hos hendes Søster. Og veed De, hvad hun svarede? tilføiede den letsindige Pige. Hun svarede: Den Tone, Hr. Arnold tillader sig imod mig, fortjente et langt alvorligere Svar, end det, en stakkels Pige, som jeg, har Mod til at give ham.
Mariane blev meget undseelig over Colettes Fremfusenhed, men da Arnold med stor Iver forlangte en Forklaring, sagde hun: Ja det har jeg sagt. Dersom min Fader havde bemærket den Maade, De omgaaes mig, eller dersom jeg havde en Broder, saa vilde han sige Dem, at jeg aldrig har givet Dem Anledning til at nærme Dem til mig med den lidet passende Fortrolighed, som De tillader Dem. Jeg har for Exempel aldrig givet Dem Tilladelse til at sige Du til mig, uden at tale om saameget Andet, hvorfor jeg beder Dem forskaane mig.
Arnold følte sig ordenlig imponeret af den unge
