241
Frøken Valler er visselig en smuk lille Pige, men det forstaaer sig, ved Siden af hendes Stedmoder falder hun igjennem, men hvem gjør ikke det?
Jo, ubrød Fruen, det skal jeg sige Dem: den Jomfru paa Østergade, som indtog Deres Øine og Hjerte …
— Hvad er det for Historier? Skal jeg nu høre Det igjen? Jeg har jo forsikkret Dem, at jeg gik ind i Boutiken, fordi jeg fik Øie paa et saadant Shawl, som det, jeg havde hørt Dem ønske Dem, og fordi jeg vovede at haabe ….
Fruen reiste sig. Ja nu gaaer jeg ind til min franske Fætter, thi nu gik Gud skee Lov Dalund fra ham, og jeg seer, han gaaer og betragter Skilderierne paa Væggen.
Tillad, sagde Lusard til den indtrædende Frue, tillad, at jeg spørger Dem om et meget deiligt Maleri, et Portrait af Deres Mands første Stedmoder, som jeg savner i dette Cabinet? Det hang her endnu, da jeg i mine Studenterdage kom her i Huset.
— Det Portrait? Fandt De det saa deiligt? Ja, da maa jeg tilstaae, at jeg for længe siden har feiet det ud af Huset. Da jeg underhaanden var bleven bekjendt med Originalens hemmelige Historie, saa kan De nok tænke, at jeg ikke vilde have det i mit Værelse
To Tidsaldre.
16
