Side:To Tidsaldre.djvu/292

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

274

har seet af Bladene, at han er kommen nylig hjem og er paany udcommanderet, jeg erindrer ikke hvorhen eller med hvilket Skib, men hans Yttringer, som De fortæller mig, synes at passe med alt Dette. Hans Navn er Kremnitz.

— Og hans Døbenavn?

— Det kjender jeg ikke. Med F begynder det imidlertid, saameget erindrer jeg efter at have seet det i Bladene. Det glæder mig forresten, at det ikke er Arnold, som Mariane elsker.

— Men hvorledes skal jeg komme til Vished om, at denne Søofficeer virkelig er den Rette? En Misforstaaelse vilde her være altfor slem. Til min Plan i det Hele vil en Søofficeer ikke passe. Han forlader sagtens ikke sin Carriere for at blive Godseier, men Marianes Skjæbne kan jeg maaskee sikkre. Det Udbytte maa jeg idetmindste have af min Reise hertil.

Søg at udfritte Colette, svarede Dalund: Hun er snu, og har maaskee Søsterens Fortrolighed. Dertil er hun en lille Sladerhank, der kan blive til noget meget Slet eller meget Godt, efter Omstændighederne.

Etatsraad Dalund bedrog sig imidlertid i denne sin Formodning om Colettes Mangel paa Taushed, thi uagtet at Lusard den næste Dag med største Snildhed bestræbte sig for gjennem hendes Meddelelser at erfare Noget angaaende Søsterens Forhold, erholdt han dog