275
ikke mindste Oplysning, og med alt Dette havde Mariane ikke kunnet skjule Grunden til det Sindsoprør, hvori hun den forrige Aften bavde viist sig for dendeeltagende Veninde. Lusard besluttede, som eneste Udvei, ligefrem at henvende sig til Mariane selv; men den stakkels Pige var saa bleg, hendes Udseende stod i en saa skarp Modsigelse med den Sindsro, som hun bestræbte sig for at vise, at han ikke vovede at berøre den delicate Sag, men opsatte det til et beleiligere Øieblik.
Den føromtalte Bog-Auction var imidlertid i fuld Gang. Lusard havde allerede bivaanet dens Begyndelse, og begav sig igjen derhen om Eftermiddagen, da rimeligviis den Bog, han ønskede, vilde blive solgt. Kort efter hans Indtrædelse i Auctionssalen kom Touren ogsaa til den. Den blev lagt paa Bordet, og opraabt for to Mark. De, som sad nærmest Auctionarius, kastede et Blik i den, og Nogle yttrede i Stilhed, at der neppe vilde skee noget Bud paa den, da Lusard hurtigt nikkede til Auctionarius, der udraabte: »To Mark er budet.« — »Tre!« lod en Stemme, og Lusard bemærkede en ung Mand, der stod ligeoverfor ham bag nogle siddende Personer. »Fire Mark, fem, en Rigsbankdaler« lød det nu vexelviis mellem de to Bydende, derpaa: «Otte Mark, ti Mark, to Rigsbankdaler.« Nogle Eiere af Leiebibliotheker bleve opmærksomme, og tænkte,
18*
