33
større Virkning maatte den da ikke gjøre i hiin Periode og i en Kreds som den her omtalte, hvor de Syngende begeistrede Tilhørerne, og Disses Enthusiasme opflammede de Syngende? En næsten magisk Virkning udøvede det Vers, der omtaler det franske Krigsskib Le vengeur. Den pompøse Begyndelse:
Lève-toi! Sors des mers profondes,
Cadavre fumant du vengeur,
fører allerede Tanken til den mørke Afgrund; og naar det siden hedder:
D’où partent ces cris déchirans?
Quelles sont ces voix magnanimes?
Les voix des braves expirans
Qui chanteat du fond des abîmes,
og Choret saa falder ind: Vive la Republique, synes man at høre disse tappre Døende, som, idet de synke med deres Skib, lade Luften gjenlyde af disse deres sidste Ord.
Alle vare henrevne, men Ingen mere end de to ungdommelige Gemytter Ferdinand og Claudine. Den letbevægede Pige kunde ikke holde sine Taarer tilbage, og da Sangen var endt, greb Lusard hendes Haand, trykkede den hemmeligt til sit Bryst, og sagde sagte: En intim Ungdomsven og Slægtning af mig var med paa Le vengeur. Deres Taarer synes mig at gjælde
To Tidsaldre.
3
