Side:UfR.1917B.1 Frantz Dahl - Ugeskrift for Retsvæsen (1867-1916) og dets forgængere.pdf/11

11

for Anders Sandøe Ørsted's Betydning for den danske Retsudvikling i H. Munch-Petersen's Foredrag i Aargang 1901 S. 261. Litteraturhistorisk Interesse frembyder ogsaa Festnummeret til Goos^[1]. Som en enlig romerretlig Svale fremtræder Aagesen's »Tale holdt ved Universitets Reformationsfest d. 4 December 1871«^[2] med sin Fremhæven af Romerrettens Studium som Hjælp til en fuldere og grundigere Erkendelse af den danske Rets Indhold og det deraf resulterende Bidrag til, »at Retsvidenskaben kan løse den Opgave, der utivlsomt er dens største og betydnignsfuldeste, nemlig at bane Vejen for en Kodifikation af den danske Privatret«.^[3] Afhandlinger af udelukkende retsfilosofiske Karakter ere endnu sparsommere end de retshistoriske, men det er næsten overflødigt at bemærke at Undersøgelser af den nævnte Art indeholdes i en lang Række Studier med andre Hovedformaal. I naturlig Forbindelse hermed kunne nævnes V. A. Secher's Fortegnelser over den danske Rets Litteratur 1876—1901^[4], de første egentlige videnskabelige Retsbibliografier herhjemme, et betydeligt og væsentligt Fremskridt overfor Aagesens »Fortegnelse« fra 1876, et Arbejde, hvis store, systematiske og reelle Mangler overskygge dets Fortjenester^[5]. Om den mest praktiske Ordning af Lov- og Ministerialtidende og vore Lovsamlinger foreligger Udtalelser bl. a. af Troels G. Jørgensen, Poul Joh.s Jørgensen og Vinding Kruse^[6].

I Modsætning til de omhandlede Discipliner maatte den borgerlige Ret, og herunder i forreste Geled Formueretten, og Processen være Genstand for »Ugeskriftet«s omsorgsfulde Opmærksomhed. Baade dogmatisk og ikke mindst legislativt maatte Processen kræve en Plads i Solen. Kampen for Retsreformen, som først i 1916 er bragt til Afslutning, har ogsaa afsat vægtige litterære Spor i »Ugeskriftet«, lige fra hine Dage, da de vigtigste af Nellemann's Bidrag i Realiteten vare lige saa mange Argumenter for denne hans Livssag, og til Nutiden, hvor Munch-Petersen, med en Desaix' Tro paa, at Slaget trods alt stadig stod til at

1. U. f. R. 1915 B S. 1.
2. U. f. R. 1871 S. 1057.
3. L. c. S. 1065—66. Jfr. fra mere sociale Synspunkter H. Munch-Petersen's »En borgerlig Retsreform« i U. f. R. 1910 B S. 1.
4. U. f. R. 1884 S. 113, 1889 S. 1073, 1895 S. 485, 1903 A S. 417.
5. Den af Aagesen behandlede Periode trænger derfor til en Nybearbejdelse. Aagesen's fremragende og uomtvistelige Fortjenester af vor Retsvidenskab ligge paa helt andre Felter, ikke paa denne Hjælpevidenskabs Omraade.
6. U. f. R. 1910 B. S. 199, 1912 B. S. 90, 1916 B. S. 201.