21
kræftelsesbestemmelser[1], af hvilke specielt §§ 27 og 28 drøftedes af F. C. C. Zahlmann, A. L. Salomonsen og Egmont Andersen[2]. Kvitteringernes bevisende Kraft blev undersøgt af Munch-Petersen i Aargangen 1897[3]. Af mere »almindelig«, delvis international Karakter ere Afhandlinger som Munch-Petersen's »Hvorvidt kan en Skyldner fraskrive sig processuel Beskyttelse?« og »Nogle Bemærkninger om fremmede Retsdekreters Exigibilitet her i Landet«[4]. Det mangesidede vigtige Spørgsmaal om »Lægers Tavshedspligt« granskedes af Eyvind Olrik[5]
Direkte Sigte paa en Reform af dansk Retspleje tog Nellemann's Afhandlinger »Nogle Bemærkninger om mundtlig Rettergang i civile Sager og dennes Indflydelse paa Retsorganisationen og Sagførervæsenet« og tildels ogsaa »Udkastet til en Civilproceslov for det tyske Rige af 1872«[6], og under samme Synsvinkel kunne, i det mindste delvis, en Række Opsæt betragtes, der enten umiddelbart gave Oplysninger om fremmede mere fremskredne Lovgivninger eller Lovforslag eller ligefrem fremholdt disse som efterlignelsesværdige Forbilleder. »Om Mundtlighedsmomentet i den svenske Civilproces« skrev I. Heckscher[7]. Bevisumiddelbarheden med særligt Hensyn til tysk Ret behandledes af Torp[8]. Principerne i Franz Klein's østerrigske Civilprocesordning og den østerrigske Civilprocesorganisation i det hele bleve oftere fremstillede, bl. a. af H. Munch-Petersen[9], Eyvind Olrik[10] og Østerrigeren Eduard Coumont[11]. Ved Munch-Petersen's utrættelige Fejde mod det ældre Processystem er der alt dvælet ovenfor.
I Afhandlingen »Administrativ eller judiciel?«[12] raabte han Vagt i Gevær overfor en af et Folketings-Udvalg foreslaaet Ordning, hvorefter alle Tinglæsnings-, Foged-, Auktions-
- ↑ U. f. R. 1872 S. 241.
- ↑ U. f. R. 1898 S. 640, 1901 S. 638, 737, 827 og 879.
- ↑ L. c. S. 951.
- ↑ U. f. R. 1908 B S. 1, 1900 S. 184.
- ↑ U. f. R. 1905 A S. 197.
- ↑ U. f. R. 1868 S. 1 og 1874 S. 1.
- ↑ U. f. R. 1877 S. 673.
- ↑ U. f. R. 1883 S. 241.
- ↑ U. f. R. 1898 S. 691 og 1909 B S. 169.
- ↑ U. f. R. 1911 B. S. 1.
- ↑ U. f. R. 1911 B S. 65 og 105.
- ↑ U. f. R. 1902 A S. 763.
