Spring til indhold

Side:Ugeskrift for Retsvæsen 1867.djvu/1069

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

1065

forekommer imidlertid endnu en Deel Tilfælde, hvor Personer ifølge offenlig Foranstaltning føres fra et Sted til et andet, men da denne Forsendelse ikke skeer til deres Hjemsted, falde disse Tilfælde ikke ind under Begrebet »Hjemsendelse«, om end Analogien af de for Hjemsendelser givne Lovregler stundom vil faae Anvendelse paa Fremgangsmaaden ved Forsendelsen og Omkostningernes Afholdelse. Som saadanne Tilfælde kunne nævnes: at en Person, der efter Begjæring af Politiet er paagreben i en Jurisdiktion som mistænkt for en Forbrydelse, derfra under Bevogtning føres til Rekvisitionsstedets Jurisdiktion, jfr. Mskr. 23 Marts 1852; at en Arrestant, imod hvem Undersøgelse er indledet, føres til en anden Jurisdiktion for at paavise, hvor han har gjemt stjaalne Koster, eller hvor han har udført Forbrydelser, hvis Undersøgelse inddrages under den alt indledede Sag; at en undvegen Arrestant eller Straffefange, der atter er paagreben, føres tilbage til Arresten eller Straffeanstalten fra Paagribelsesstedet, Mskr. 24 Mai 1867 (D. T. p. 520); at. en dømt Forbryder føres fra Arresten til Straffeanstalten for at udstaae sin Straf; at en Arrestant føres fra Arresten til Tingstedet eller tilbage i Anledning af den mod ham indledede Undersøgelse, Fdg. 26 Juni 1844 § 4 Nr. 12. I disse Tilfælde ville Udgifterne i Reglen blive at inddrage under vedkommende Retssags Omkostninger, og altsaa, forsaavidt de ikke kunne paalægges eller erholdes hos Tiltalte, blive at afholde af Amtets Kjøbstæder eller vedkommende Amtsrepartitionsfond, jfr. Fdg. 26 Juni 1844 § 4 Nr. 12 og § 10, Mskr. 24 Mai 1867.

Som en almindelig Bemærkning med Hensyn til de ovenfor omhandlede Hjemsendelsestilfælde skal endnu kun tilføies, at medens Gjenstanden for Hjemsendelsen altid maa være en Person eller flere Personer, som danne en Familie, vil det stundom kunne skee, at ogsaa Effekter blive Gjenstand for Hjemsendelsen. Navnlig kan dette skee, hvor det er en Fattig, som hjemsendes, idet han