1066
maa ansees berettiget til at medføre sine Eiendele; dog at der ikke vil kunne leies en særlig Vogn for at hjemføre disse, jfr. Kskr. 14 Marts 1816, Mskr. 3 Juni 1856, Lov 14 Marts 1867 § 1 i. f.
Efterat vi saaledes have seet, i hvilke Tilfælde en Hjemsendelse eller Hjemviisning kan finde Sted, skulle vi gaae over til at undersøge: hvilken offenlig Myndighed det er, der kan tage Bestemmelse om Iværksættelsen af en Hjemsendelse; hvilken Fremgangsmaade der bliver at følge ved Hjemsendelsen, og hvem der vil have at udrede de dermed forbundne Omkostninger.
Det vil af den ovenfor givne Fremstilling af Hjemsendelsestilfældene vare indlysende, at det ordentligviis bliver Fattigvæsenets Bestyrelse (altsaa Fattigkommissionen i Kjøbstaden eller Sogneraadet paa Landet), vedkommende Politimester eller Straffeanstalts Bestyrelse, der beslutter og foranstalter Hjemsendelsen. Fattigvæsenet vil saaledes have at tage Beslutningen med Hensyn til Hjemsendelsen af Fattige (Nr. 1) og af Udlændinge, der formedelst Trang udsendes af Riget (Nr. 6); saafremt Vedkommende modsætter sig Forsendelsen, maa, som ovenfor bemærket, Assistance kunne erholdes hos Politiet. Hjemsendelsen af afstraffede Betlere, Løsgængere og andre med Fængselsstraf ansete Personer, forsaavidt saadan Hjemsendelse kan ansees lovmedholdelig (Nr. 2 og 3), skeer efter Politiets Foranstaltning; men saafremt Politiet savner Kundskab om Vedkommendes Forsørgelsessted, maa han, som berørt, afgives til Fattigvæsenet, der da i fornødent Fald vil have at foranstalte Hjemsendelsen ligesom af andre Fattige. Det vil ligeledes være Politiet, der foranstalter Hjemsendelsen af Arrestantinders spæde Børn, som have opnaaet en Alder af 1 Aar (Nr. 4), dog kan der ogsaa her, saafremt Kundskab savnes om Barnets Forsørgelsessted, være Spørgsmaal om foreløbig at overgive Barnet til Opholdsstedets Fattigvæsen, hvilket da kan komme til at foranstalte Hjemsendelsen ligesom af andre Trængende. Hjemsendelsen af
