16
De Indstævnte derimod have paastaaet principaliter,
at Sagen i det Hele eller for endeel afvises, navnligt
forsaavidt Citantens principale Paastand angaaer, subsidiairt, at
de Indstævnte frifindes for Citantens Tiltale samt hos ham
tilkjendes enten Kost og Tæring eller skadesløse Omkostninger.
derunder indbefattet Salair til Kammeradvocaten.
Forsaavidt der er nedlagt Paastand om Afviisning, da
skjønnes der ikke at være Føie til at give denne Paastand Medhold,
efterdi der her spørges om Fortolkningen af Lovbestemmelser, der
ikke ved noget særeget Lovbud er unddragen Domstolenes
Afgiørelse, og Sagens Realitet vil saaledes i det Hele være at tage
under Paakjendelse. Hvad nu angaaer Realiteten, da er det
med Hensyn til Citantens principale Paastand af
Kammeradvocaten anført, at den ved § 78 i Grundloven af 5 Juni
1849 for Dommerne fastsatte Uafsættelighed ikke vedkom de
for Krigsmagten organiserede Domstole, og at desuden
Auditeuren ved den combinerede Ret, selv om han kunde betragtes
som en civil Dommer i en militair Ret, manglede den
uafhængige Stilling, som er Betingelsen for at komme ind under
Bestemmelsen i § 78, og derhos tillige var administrativ
Embedsmand, saa at han ifølge § 3 af Grundlovens midlertidige
Bestemmelser ikke kunde være uafsættelig, ligesom det ogsaa
er anført, at ialtfald var det ikke Grundloven af 1849, men
Forfatningslovene af 2 October 1855 og 18 November 1863,
som maatte komme til Anvendelse paa Citantens Forhold,
og da nu disse Love i Overeensstemmelse med, hvad der er
fastsat i Grundlovsbestemmelse af 29 August 1855 § 1 og 2
i Begyndelsen og 6 i Slutningen, ikke indeholdt nogen
Bestemmelse, der svarede til Grundlovens § 78, maatte Citanten
betragtes lige med alle andre Embedsmænd under
Fællesforfatningen, hvilke ikke vare uafsættelige. — Forudsat endog at
det lod sig antage, at Citanten efter den særegne Organisation
af den combinerede Ret og den for Rettens Domme
foreskrevne Revision af en overordnet Autoritet eller ifølge de
øvrige med Auditeur-Embedet forbundne Forretninger ikke
kunde udelukkes fra at gaae ind under oftnævnte § 78 paa
den Tid, han erholdt Ansættelse i sin heromhandlede
Embedsstilling, nemlig i Aaret 1854, saa maa der dog ialtfald gives
de Indstævnte Medhold i, at Citanten, efterat Forfatningsloven
af 1855, hvori som meldt ikke findes nogen til Grundlovens
§ 78 svarende Bestemmelse, og den forudgaaede
Grundlovsbestemmelse af 29 August s. A. vare emanerede, ikke længer
kunde gaae ind under oftnævnte § 78, der ikke kunde an-
