393
eller Skade o. s. v.«, og det kan jo Enhver siges at gjøre, der saarer en Anden, enten det er tilfældigt, uagtsomt eller forsætligt, og enten Tilfældet eller Uagtsomheden konkurrerer med en Voldsgjerning efter § 200 eller ei. Saa maa vel ogsaa den straffes efter Paragrafen, der ved et reent Tilfælde kommer til at beskadige en Anden, og Grunden til, at der i § 207 kun sættes Straf for uagtsom Lemlæstelse, maa altsaa være den, at uagtsom, ja endog tilfældig Skade af mindre Betydenhed skal straffes efter 203? Jeg formoder dog, at den ærede Anmelder vil benegte dette, rimeligviis støttende sig paa, at Ordet »Voldshandling« i Paragrafens 2den Sætn. viser, at den hele Paragraf kun angaaer den ved en forsætlig Voldsgierning bevirkede Skade; men ligesom han selv vel paa Grund heraf vil undergive Ordene i første Sætn. en Indskrænkning, saaledes er der en anden Bestemmelse i Loven, som omstyrter hans hele Fortolkning, nemlig § 43. Denne Bestemmelse angaaer jo rigtignok kun uagtsomme Handlinger, men kan Uagtsomhed ikke straffes uden udtrykkelig Hjemmel, kan vel Tilfældighed saameget mindre; og ligesom saamange andre Bestemmelser i Loven, som efter deres Ordlyd ikke alene angaae forsætlige Forbrydelser, dog paa Grund af § 43 maae indskrænkes til saadanne, saaledes gaaer det ogsaa med § 203. Jeg kan tænke mig Muligheden af den Indvending, at § 43 taler om uagtsomme Handlinger, medens vi her ved 203 have med ikke tilsigtede Følger af en forsætlig Handling at gjøre, men en saadan Sondring mellem Handling og Følger er aldeles ufilosofisk, ja egentlig umulig, hvis Begrebet Handling opfattes rigtigt. Naar Morderen skjærer Halsen over paa sit Offer for at dræbe, da er hans Handling ikke at skjære Halsen over, og Døden en derefter indtrædende Følge, men Handlingen er selve det at dræbe; thi det ligger i Sagens Natur, at naar Forbryderen benytter sig af den i Yderverdenen stedfindende Kausalforbiudelse og ved at give det første Stød fremkalder det forønskede Resultat, da er Frembringelsen af selve dette Resultat hans Hand-
