395
saa at analogisk Anvendelse blev nødvendig, er det
formeentlig utvivlsomt, at disse Tilfælde kunne straffes efter
Analogien af § 200; thi da Gjerningsmanden forsætlig har
overfaldet den Anden med Hug og Slag, og da den
yderligere Skade ikke kan tilregnes ham, er en fuldstændig
Aarsagernes Lighed tilstede, jvf. § 1.
Jeg haaber, man vil indrømme mig, at jeg er gaaet
frem efter strænge Fortolkningsregler uden at lade mig
paavirke af, hvilket Resultat jeg maatte ansee for det
ønskeligste, og give mig Ret i, at naar man fæster Blikket
paa § 203 og vel at mærke har § 43 i Tanken, kan man
kun komme til den ene Slutning, at § 203 alene angaaer
forsætlig Beskadigelse. Naar derimod hensees til den i
§ 204 udtalte Regel, som ogsaa har fundet sit Udtryk i
§ 188, kunde det Spørgsmaal reises, om ikke ogsaa den,
der har maattet forudsee en indtraadt mindre
Legemsskade som sin Gjernings rimelige eller dog ikke
usandsynlige Følge, maa kunne straffes efter § 203. Man vil
let see, at Talen her er om en analogisk Anvendelse af
§§ 188 og 204; men som allerede udtalt i min Fortolkning
af Straffeloven (S. 178—179) kan jeg ikke ansee en
saadan Analogi for tilladelig, thi da den, der forudseer en
meget betydelig Beskadigelse eller endog Døden som sin
Gjernings naturlige Frugt og dog handler uden at lade
sig afholde heraf, er strafværdigere end den, hvis Handling
kun kan bevirke en meget mindre Skade, er der ikke en
fuldstændig Aarsagernes Lighed tilstede[1].
Det var ikke saa svært at paavise, at § 203 kun, angaaer forsætlige Forbrydelser, men en langt vanskeligere
- ↑ Først efterat nærværende Afhandling var udarbeldet, blev Forf. bekjendt med en af Viborg Landsoverret afsagt Dom, der findes nedenfor i dette Nr. S. 409, hvorved en Tiltalt, der havde Opfordret en Medtiltalt til at give en af dem i Forening overfalden Person »et Dask«, dømmes efter § 203, fordi Medtlltalte ved at give Dasket med en Knibtang havde tilføiet Paagjældende et Saar,
