396
Opgave er det at afgjøre, hvad der forstaaes ved uforsætlige« Forbrydelser, og det er et Spørgsmaal, hvis Besvarelse er i lige Grad betydningsfuld for enhver af Lovens Bestemmelser. Gaaer baade den med bestemt og den med ubestemt Forsæt foretagne Handling ind under Begrebet eller kun den første alene? Ved den nærmere Undersøgelse heraf maae vi gaae ud fra det ubestemte eller eventuelle Forsæts Begreb som givet og uden iøvrigt at indlade os paa en Vurdering af dette Begrebs Betydning for Kriminalretten forudsætte, at dolus eventualis erkjendes at være tilstede, naar den Handlende betingelsesviis indvilliger i, altsaa betingelsesviis vil, Indtrædelsen af en retstridig Følge, som han forudseer som sin Gjernings naturlige, men dog ikke nødvendige Følge, idet han dog ikke ønsker, at den skal indtræde[1]. Det
- ↑ Dette er det af Bornemann givne Begreb, der aldeles væsentligt afviger fra de yngre tydske Kriminalisters f. Ex. Berners og Køstlins Opfattelse; hvad disse betegne som dolus eventualis, er i Virkeligheden ogsaa bestemt Forsæt.
uagtet Tiltalte ved det af ham brugte Udtryk kun kunde antages at have-tænkt sig Hug og Slag. — Det er indlysende, at denne Dom ikke kan beroe paa en Antagelse om, at den af en Medophavsmand (jfr. § 47) udøvede Exces uden videre skulde tilregnes de Medskyldige, thi baade ere Straffelovens Bestemmelser i saa Henseende saa utvetydige, at de umuligt kunne misforstaaes (see § 48), og endelig fremgaaer det ligefrem af det Dommen følgende dissentierende Votum, at Dissensen just har dreiet sig om, hvor stort et Omraade § 203 har. Det er jo nemlig klart, at hvis man antager § 203 anvendelig paa enhver Skadetilføielse, der staaer i Forbindelse med den forsætlige Tilføielse af et Slag (§ 200), saa maa man ogsaa tilregne den, der anstifter en Anden til at give et Slag, al den deraf flydende Skade, om den end ligger nok saameget udenfor hans Villie. — Skjøndt Viborg Overret saaledes har bifaldet den af mig bestridte Fortolkning, føler jeg dog ikke i mindste Maade min Overbeviisning rokket og trøster mig med, at der er endnu en Instants over Overretten; derimod tager jeg i Et og Alt det dissentierende Votum, der kun vil have § 203 anvendt paa den forsætlig tilføiede Skade endog med Udelukkelse af de Tilfælde, hvor Skaden er forudseet som sandsynlig, til indtægt.
