407
ubestemt forsætlige Forbrydelse for Øie — et Tredie gives
ikke. Herfor taler ogsaa den Omstændighed, at disse
Tilfælde slaaes sammen under een Bestemmelse med og
opstilles sideordnede med de, hvor den Paagjældende »har
villet« Skaden, hvilket altsaa maa betyde »har havt det
bestemte Forsæt at tilføie just saa stor en Skade«. Er
dette rigtigt, sees det let i en væsentlig Grad at maatte
svække den hele foranstaaende Fortolkning af §§ 186 og
188, og at navnlig de Ord, der i § 204 betegne det
ubestemte Forsæt, ogsaa maae gjøre det i § 188. Men hertil
maa bemærkes, at de eenslydende Ord i disse to
Bestemmelser dog alligevel ikke vilde faae samme Betydning efter
den her fremsatte Mening; thi medens § 188 kommer til
under sig at samle saavel dolus eventualis som culpa dolo
determinata, fortolker man, tvungen af den haarde
Nødvendighed, Ordene i § 204 som ene vedrørende det
ubestemte Forsæt. Denne Fortolkning bliver unegtelig dog
noget kunstig og unaturlig; men skulde der da i
Virkeligheden ogsaa kun være Valget imellem at forstaas §§ 188
og 204 eller §§ 198 og 207 paa en saa lidt naturlig og
harmonisk Maade? Det synes dog i alle Maader rimeligere
at antage, at § 204 ligesom § 188 kun angaaer
Konkurrence af forsætlig og uagtsom Forbrydelse. Selv om vi
herved fortolke § 204 indskrænkende, synes en saadan
Fortolkning fuldt berettiget, naar hensees til Alt, hvad der
efter det Foranstaaende positivt taler for dens Rigtighed
og negativt imod det modsatte Resultat; men det er ikke
engang saa utvivlsomt, at her behøves en indskrænkende
Fortolkning, thi Ordene »maattet forudses den som en . . .
Følge af Gjerningen« henlede naturligt Tanken paa
Konkurrence med en forsætlig Forbrydelse, især da de, Ord
for Ord, ere de samme, som forekomme i § 188, der som
ofte nok fremhævet kun angaaer Konkurrencetilfælde.
Idet jeg altsaa mener, at § 204 er ganske homogen
med §§ 186 og 188, undtagen forsaavidt den forener de to
Klasser af Tilfælde under een Regel, falder det af sig selv,
