Side:Ugeskrift for Retsvæsen 1867.djvu/412

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

408

at jeg antager, at Ormene »har villet« i § 204 have samme Betydning som uforsætlige: i § 186 og altsaa betegne baade det bestemte og det betingede Forsæt. Selv om jeg forstod Forsæt som »bestemt« Forsæt alene, vilde jeg iøvrigt ikke mindre have fastholdt, at § 204 ligesom § 188 forudsætter Konkurrence; thi ogsaa da var dette nødvendigt for at undgaae de ovenfor paapegede Vanskeligheder ved den modsatte Opfattelse; men i saa Fald kunde kun den sige at have »villet« Skaden, som bestemt havde tilsigtet den, medens den eventuelle dolus vilde falde ind under den anden Klasse Tilfælde.
Vil man i andre Tilfælde behandle dolus eventualis som Uagtsomhed, følger det af, hvad der i denne Afhandlings første Deel er bemærket om § 203, at den, der har øvet Vold efter § 200, forudseende og_eventuelt billigende en Legemsbeskadigelse, der er af mindre Betydenhed end de i § 204 ommeldte, kun kan straffes ligefrem efter § 200, og fremdeles at den, om hvem det klarligen ved hans umistænkelige Forklaring er beviist, at han har verseret i reen dolus eventualis med Hensyn til den skete Skade, slet ikke kan straffes; thi uagtsomme Skadetilføielser af den i § 203 ommeldte Art straffes ikke. Dette, som man dog ikke kanfinde naturligt, vil maaskee kunne stemme for den af mig antagne Fortolkning.