Side:Ugeskrift for Retsvæsen 1868.djvu/1011

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

1007

Lehns, Stamhuses og Fideicommisgodsers Overgang etc.

Protester. Om nu end den heromhandlede Reform ikke kan sammenlignes med hine i Vigtighed eller Nødvendighed, synes man dog ikke i Længden at kunne lade den ligge, da den er foreskrevet i Grundloven og er i Medfør af en Samfundsudvikling, der er vidt forskjellig fra den, der danner Grundlaget for den nuværende Ordning.
Skjøndt Indsenderen, som bemærket, ikke skal paatage sig en Reformators vanskelige Rolle, vil han dog, forinden han slutter disse Bemærkninger, tillade sig at fremhæve nogle Punkter, med Hensyn til hvilke det forekommer ham, at nogle Lempelser kunde indføres i den nuværende Tilstand uden at foregribe den endelige Ordning.
Det indtreffer som bekjendt ikke sjeldent, at flere, endog særdeles store Majorater forenes paa samme Haand. Naar en saadan Besidder har flere Børn, fremtræder Ubilligheden af denne Tilstand vistnok ofte saa stærkt, at Arvingen vilde samtykke i, at et eller flere af disse gik over til hans Søskende; at en saadan Ordning ikke er fremmed for de Anskuelser, som have fremkaldt Majoraternes Oprettelse, fremgaar af, at der undertiden i Erectionsbreve findes Forskrifter i denne Retning (jfr. f. Ex. den bekjendte Højesteretsdom af 14 April 1862 angaaende Thorsenge). Successor synes ogsaa vel at kunne afgive en saadan Erklæring med bindende Virkning for sit Afkom, jfr. L. 21 Maj 1845 § 14 og Bornemanns Arveret S. 268 ff. Da. fremdeles Majoratsbaandet tænkes bevaret, kunne de fjernere Arvinger ikke med nogen Ret modsatte sig en saadan Ordning.
Som tidligere bemærket., har L. 21 Juni 1854, skjøndt den ikke er fremkaldt af Hensyn til Majoraternes Tarv, vistnok i det Hele virket gavnligt ogsaa for disse. Denne Lov omhandler imidlertid kun Bøndergodset og kan kun med stor Begrændsning overføres paa andre hermed ensartede Steder f. Ex. Møller. Men det synes nu, at der ogsaa maa kunne tænkes andre Bestanddele, som Majoratet kun kan have ringe Interesse i at bevare, medens de i Andenmands Haand kunne gjøre langt mere frugtbringende, saasom Kjær, Moser og Heder, fraliggende Skovstrækninger, afsides Avlsgaarde samt Kirker og Kjøbstadejendomme. Det vilde vistnok være gavnligt at give Justitsministeriet Bemyndigelse til i alt Fald med nærmeste Successors Samtykke at tillade Afhændelsen af deslige Bestanddele.
Indsenderen har endelig havt Anledning til at henlede Opmærksomheden paa de uheldige Virkninger af, at Ma-