1006
H. B. Halkier: Forslag til Lov, sigtende til at fremme
tykke — som foreslaaet under Forhandlingerne paa den
grundlovgivende Rigsforsamling, og som brugeligt f. Ex.
ved Optagelsen af Laan etc. i Majoratet — kan paa den
anden Side neppe tilstedes. Men enhver Mellemvej har
blandt andre Ulemper ogsaa den at være aldeles vilkaarlig.
Yderligere Forviklinger kunne fremkomme derved, at
fremmede Familier kunne have en secundair Successionsret, og
at der kan være fastsat en indbyrdes Successionsret mellem
flere Majorater. Endvidere er der ofte til Hovedmajoratet
knyttet særegne Fonds med forskjelligt Formaal og til
Fordel snart for den afdøde Besidders Enke og andre Børn
(Pensioner og Appanager), snart for fjernere Slægtninger
(Familielegater), snart endelig for mere almennyttige
Formaal, og det ikke alene for de kjære Bønder (Udkastets
10, jfr. L. 21 Juni 1854 § 5), men ogsaa for højere
Interesser (f. Ex. ved Bregentved og Stampenborg). Endelig
skulle enkelte Majorater ved Slægtens Uddøen tilfalde visse
Stiftelser, hvorhos den Staten tilkommende Hjemfaldsret til
samtlige Lehn bør tages i Betragtning, om man end vil
offre den for at faa Forholdet ordnet.
Det synes herefter klart, at en tilfredsstillende
Ordning ikke kan skee ved nogle faa almindelige Forskrifter
som i Monrads Forslag, selv om disse bragtes i en mere
brugbar Skikkelse; men forud for ethvert alvorligt og
retfærdigt Forsøg paa at ordne denne vanskelige Sag maatte
nødvendigt gaa en grundig og omfattende Undersøgelse af
alle de herhenhørende Forhold og Interesser. Det er
fremdeles klart, at en saadan Undersøgelse ikke kan foretages
af Private, selv om disse maatte være Rigsdagsmænd og
iøvrigt i Besiddelse af Dygtighed og Interesse for dette
Spørgsmaal, men at Sagen i Virkeligheden kun kan fremmes,
saafremt Regjeringen med alvorlig god Villie vil tage den
i sin Haand. Den nuværende Conseilpræsident vilde i sin
Egenskab af Landets største Majoratsbesidder være
særdeles vel skikket til at gjennemføre denne Reform, og han
vilde herved, som hans Forgjængere for 100 Aar siden ved
de store Landboreformer, sætte sig et smukt Minde ved at
vise, at han kunde hæve sig over forældede
Standsfordomme til at løse Tidens Opgaver. Netop disse
Landboreformer vise, at Lovgiverens Visdom har vidst til
uberegneligt Gavn for Landet at gjennemføre en storartet
Omvæltning i Samfundsforholdene uden at krænke virkelige
Rettigheder, men ogsaa uden at bekymre sig om uberettigede
