Side:Ugeskrift for Retsvæsen 1868.djvu/20

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

16.

J. Nellemann: Om mundtlig

men kun en noget anden Art af Dygtighed kræves. Dommerne og Sagførerne i Overinstantsen have væsentlig den Opgave nøiere at eftergranske og revidere det reent Juridiske; hos dem træder derfor Fordringen paa videnskabelig Dygtighed og granskende Skarpsindighed især frem, medens derimod Fordringerne til Menneskekundskab, Charakteer og Hurtighed i Omdømme og Beslutninger træde mere tilbage. Hos Dommerne og Sagførerne i første Instants kræves ikke mindre høie og betydelige Evner og Indsigter. Hvad først den reent juridiske Dygtighed angaaer, maa fremhæves, at Sagførernes Retsdeductioner i den mundtlige Procedure have en langt større Betydning og Vigtighed end i den skriftlige. I denne kunne Dommerne tage sig en lang Tid til indbyrdes at overveie og hiemme at giennemstudere Retsqvæstionerne i Sagen, og som en Følge deraf ere de meget uafhængige af Sagførernes Fremstillinger, hvorfor disses Mangelfuldhed i Reglen vil giøre meget lidet eller maaskee oftest slet ingen Skade. I den mundtlige Procedure, hvor kun en kort Overveielse, der ikke i Reglen tilsteder selvstændig grundig Giennemstudering af Retsqvæstionerne ved Hjælp af Bøger og ældre Præjudicater, gaaer forud for Dommen, have derimod Sagførernes Deductioner en stor Betydning som Veiledning for Retten. I det Væsentlige bør og maa den i Sagførernes Foredrag søge og finde alle de fornødne Elementer til Dommen. Derfor udkræves i Retningen af juridisk Dygtighed baade grundige Kundskaber og Øvelse i og Evne til samvittighedsfuld Granskning hos Sagførerne. Af Dommeren forlanges, som let sees, en ikke mindre høi juridisk Indsigt og Dannelse. Medens Fordringerne paa egentlig juridisk Lærdom, hvilke spille Hovedrollen med Hensyn til Dommerne i den anden Instauts, træde noget mere tilbage med Hensyn til Dommerne i første Instants, forlanges der til Giengiæld, at disse have et betydeligt Herredømme over deres Kundskabsforraad, have Besvarelsen af saa at sige ethvert Spørgsmaal paa rede Haand, hvor-