Side:Ugeskrift for Retsvæsen 1868.djvu/22

Denne side er ikke blevet korrekturlæst

18

J. Nellemann: Om mundtlig

ere i Besiddelse af de intellectuelle Betingelser, som attraaes, maa der vistnok fornemligt sees paa, at Vedkommende har nydt en høiere videnskabelig Dannelse. Ustuderede, der kun have faaet en tarvelig Skoleunderviisning og ikke senere giennemgaaet et alvorligt videnskabeligt Cursus, ville i Reglen ikke være i Besiddelse af den aandelige Bevægelighed og formelle Dannelse, som er nødvendig^[1]. I alle Lande, hvor Retspleien og Advocaturen staaer paa et høit Standpunkt, udmærker derfor Dommer- og Sagførerstanden sig ingenlunde fortrinsviis ved den simple Forretningsrontine, men netop ved høiere aandelig Dannelse, alsidige Interesser og literair Sands. En anden Eiendommelighed ved disse Forhold, som bør fremhæves, fordi den staaer i Strid med de nedarvede Forestillinger hos os, er, at hvor den mundtlige Rettergang er bleven hiemme, giøres der samme Fordringer til Sagførerne som til Dommerne; disse to daglig samvirkende Klasser maa staae jævnsides og paa samme Trin, den ene i Reglen recruteres af den anden; og et Forhold, hvor

↑ Hos os maatte man efter de nærværende indretninger vistnok for at være Advocat kræve fuldstændig juridisk Examen med et nogenlunde godt Udfald. Naturligviis vilde man herved kunne komme til at udelukke enkelte ustuderede Autodidakter, der maaskee vare særdeles vel skikkede til Advocatvirksomhed, men naar man overhovedet vil opstille ydre Betingelser — hvilket man nu allevegne giør — kunne saadanne Følger ikke undgaaes. Den almindelige Lovforskrift maa være beregnet paa Reglen, ikke paa den sjældne Undtagelse. Vil man endvidere have en Garanti for Kjendskab til Praxis, kan denne ikke fornuftigviis bestaae i, at Vedkommende har siddet paa et Contoir og skrevet Documenter eller udført Commissionsforretninger; men den maatte da fornemlig bestaae i, at han i en vis længere Tid flittigt havde bivaanet og paahørt Retsforhandlingerne. Ifølge den mundtlige Procedures Natur vil der ikke let kunne være Tale om, at Paagiældende skulde kunne øve sig i virkelig Sagførelse, thi Advocatvirksomheden maa, ligesom ved vor Høiesteret, udøves personligt, og Brug af Fuldmægtig i Skranken kan ikke tilstedes.

[1] Hos os maatte man efter de nærværende indretninger vistnok for at være Advocat kræve fuldstændig juridisk Examen med et nogenlunde godt Udfald. Naturligviis vilde man herved kunne komme til at udelukke enkelte ustuderede Autodidakter, der maaskee vare særdeles vel skikkede til Advocatvirksomhed, men naar man overhovedet vil opstille ydre Betingelser — hvilket man nu allevegne giør — kunne saadanne Følger ikke undgaaes. Den almindelige Lovforskrift maa være beregnet paa Reglen, ikke paa den sjældne Undtagelse. Vil man endvidere have en Garanti for Kjendskab til Praxis, kan denne ikke fornuftigviis bestaae i, at Vedkommende har siddet paa et Contoir og skrevet Documenter eller udført Commissionsforretninger; men den maatte da fornemlig bestaae i, at han i en vis længere Tid flittigt havde bivaanet og paahørt Retsforhandlingerne. Ifølge den mundtlige Procedures Natur vil der ikke let kunne være Tale om, at Paagiældende skulde kunne øve sig i virkelig Sagførelse, thi Advocatvirksomheden maa, ligesom ved vor Høiesteret, udøves personligt, og Brug af Fuldmægtig i Skranken kan ikke tilstedes.

[1]