19
Rettergang i civile Sager.
Dommerstanden med Ringeagt kunde see ned paa Sag-
førerstanden, fordi denne baade i intellectuel og moralsk
Henseende stod lavere, vilde i høi Grad stride imod den
mundtlige Rettergangs Aand og Væsen.
Skjøndt det ligger udenfor Hensigten med disse
Bemærkninger, der have en reen almindelig Characteer, kan
jeg dog ikke afholde mig fra her med et Par Ord at
berøre et Anliggende, som staaer i nær Forbindelse med
uligheden for og Udsigten til paa en nogenlunde heldig
Maade at gennemføre Mundtlighed i Rettergangen, nemlig
det Rigsdagen forelagte Udkast til en Lov om Adgangen
til Sagførervirksomhed. Det turde efter det Foregaaende
være indlysende, at Ordningen af dette Forhold ingenlunde
er et ved Indførelsen af mundtlig Rettergang ligegyldigt
Anliggende, men at tvertimod den neieste Forbindelse
imellem disse to Ting tinder Sted. Det maa derfor med
Styrke fremhæves, hvad ogsaa under Lovens første
Behandling i Landsthinget skete, at Sagførerlovens endelige
Vedtagelse ikke bør finde Sted, førend man, i al Fald
tilnærmelsesviis, har klaret for sig selv Grundtrækkene i den
nye Rettergangsordning. Saalænge Anskuelserne herom
ikke have nogenlunde fæstnet sig, men saalænge som de
ere saa uklare, som nu, og saalænge som ethvert
Forarbeide til Veiledning mangler, saaledes som for Øieblikket,
udsætter man sig for saadanne Feilgreb, som det
foreliggende Udkast til Sagførerloven, bedømt fra en mundtlig
Procedures Standpunct, utvivlsomt er. Hvis der slet ikke
skulde tages Hensyn til Muligheden af Rettergangsreformens
Gjennemførelse i en ikke altfor fjern Fremtid, kunde
Lovforslaget muligviis betragtes som et Fremskridt eller i al
Fald som et godt Materiale for yderligere Forhandlinger
og Ændringer. Men naar Hensyn skal tages til den i
Grundloven bebudede Rettergangsreform, er det meget
langt fra, at Udkastet kan siges at indeholde en gavnlig
og heldig Forberedelse til den nye Ordning. Fra dette
Synspunct betragtet ere Udkastets Hovedgrundsætninger
