20
J. Nellemann: Om mundtlig
saa forkeerte som mueligt og hvile heelt igjennem paa den fuldstændigste Miskjendelse af den mundtlige Rettergangs Krav. En Sagførerstand efter det Mønster, som Udkastet giver, vilde ikke kunne bidrage til at lette den forestaaende Reform, men kun være istand til at skade og hindre de nye Kræfter, som maatte sættes i Bevægelse for at gjennemføre og udvikle den. Navnlig er det let at forudsee, at Underretssagførerne, som vistnok ville opdukke i umaadeligt Antal, gjennemsnitsviis ville blive Folk, der staae langt under det Maal af almindelig Intelligente og særlig juridisk Indsigt, som den mundtlige Rettergang kræver. Man maa ikke søge at trøste sig med, at Publicum, naar den mundtlige Procesmaade bliver herskende, nok vil vide at vælge, og at i al Fald Benyttelsen af uduelige Sagførere kun vil gaae ud over Committenten selv. De almindelige Betragtninger angaaende den frie Concurrence m. m. finde ikke Anvendelse paa dette Omraade. I den skriftlige Procedure vil en Sagførers Uduelighed vel i Reglen ikke genere Retten saa særdeles meget, skjøndt det naturligviis ogsaa her letter hele Forretningsgangen og Paakjendelsen, at Sagen procederes godt, men i den mundtlige Procedure er det en aldeles nødvendig Fordring for Retspleiens egen Skyld, at Udueligheden og Ukyndigheden holdes borte. Det er ovenfor forklaret, hvor vigtigt det er, at Sagførernes Deductioner kunne yde Retten de fornødne Momenter til Retsspørgsmaalets Belysning, ligesom det ogsaa af den mundtlige Forhandlings Natur vil indlyse, hvor nødvendigt det er, at stræng Orden og Klarhed hersker i Proceduren og Beviisførelsen, hvis ikke Retten skal vildledes og den største Confusion afstedkommes[1]. Dette Hensyn til Retspleiens eget Tarv har endog fundet et stærkt og slaaende Udtryk deri, at det i
- ↑ At Rettens Tid spildes er en Selvfølge, men det vil være det mindste Onde, som kan flyde af en uøvet og ukyndig Procedure. Selve Afgjørelsen og Paakjendelse vil let komme til at lide derunder.
