21
Rettergang i civile Sager.
mange Lande er formeent Parterne selv at procedere
Sagen, idetmindste forsaavidt den egentlige Ledning af
Proceduren angaaer. En saadan Forskrift forekommer de
Fleste hos os at være illiberal og ubillig, men der kan ikke
være nogen Tvivl om, at den fra den mundtlige Procedures
Standpunct er naturlig og conseqvent. Kunde det virkelig
ventes at ville blive sædvanligt, at Parterne selv
procederede deres Sag, vilde en saadan Bestemmelse ikke kunne
undgaaes. En anden Sag er, at det vistnok i den
mundtlige Rettergang meget sjældent vil hænde, at Parterne
selv procedere, hvorfor det maaskee vil være bedre at
tale den Ulempe, som en enkelt Gang vil afstedkommes
ved Parternes Møde for Skranken, end at fastholde et
Lovbud, der altid vil have et odiøst Udseende. Den
velbekjendte nu herskende Uskik, at Parterne i Formen selv
procedere Sagen ved at møde og fremlægge Indlæg, som
ere conciperede af Andre, forbyder sig selv i den
mundtlige Rettergang. I denne kan Parten ikke møde selv,
medmindre han ogsaa tiltroer sig selv Evne til virkelig at
lede og gjennemføre Sagen. Den nu saa udbredte
Indblanding i Processers Førelse af Commissionairer og
Vinkelskrivere vil saaledes af sig selv falde bort, naar mundtlig
Rettergang indføres.
Efter denne lille Digression vender jeg tilbage til mit
egentlige Æmne, og jeg vil da endnu, inden jeg slutter,
tillade mig nogle Bemærkninger om et Forhold, der vel er
berørt, men neppe tilstrækkeligt paaagtet i de hos os hidtil
førte Forhandlinger om Rettergangsforholdene, nemlig at
Civilretspleiens Reform bør gaae Haand i Haand
med Strafferetspleiens. Udviklingens Gang i
Tydskland har ganske vist i Hovedsagen været den, at den
mundtlige Strafferetspleie med Nævninger først
organiseredes, og at Civilprocesreformen er fulgt bagefter,
ligesom Mundtligheden, der vel i det Hele strax kom til sin
fulde Ret i Straferetspleien, først langsomt og endnu kun
i de færreste Stater er bleven accepteret i samtlige sine
