24
J. Nellemann: Om mundtlig
Det vil ikke undgaae Læserens Opmærksomhed, at Hensigten med ovenstaaende korte Bemærkninger ingenlunde er at anstille en almindelig Sammenligning imellem den skriftlige og mundtlige Rettergang, hvis Resultat skulde være ubetinget at tilraade den hurtigst mulige Overgang til den sidste. Det har kun været min llensigt at give et sammentrængt Billede af, hvad Mundtligheden er og hvad den fører med sig, for at henlede Opmærksomheden paa de mange forskjellige Forhold, der hænge nøie sammen med en Reform, som Grundloven har stillet i Udsigt, og som i vore offentlige Forhandlinger idelig betegnes som det Maal, hvortil der skal stræbes. Skriftligheden har sine Fordele og den har udentvivl gjort sin store Nytte i Verden, især derved, at dens stærkt udviklede og omfattende Former og dens Adgang til fornyet Prøvelse af den hele Sag frembyder Garantier og Controlmidler, som, navnlig hvor man maa have mindre Tillid til de personlige Kræfter, der ere virksomme i Retspleien, har stor Betydning. Paa tidligere Udviklingstrin har Skriftligheden og dens udviklede Appelsystem derfor været et gavnligt og tildels høist fornødent Værn imod Vilkaarlighed og Ukyndighed hos de underordnede Dommere. Og der kan ingen Tvivl være om, at den ordnede regelmæssige skriftlige Procesmaade i sin Tid var et stort Fremskridt, sammenlignet med en tidligere Tilstand. Fremdeles aabner den skriftlige Debat Adgang til en meget grundig og betænksom Undersøgelse af Sagen, navnlig dens juridiske Side, og det er vistnok et Spørgsmaal, om den mundtlige Rettergang heri nogensinde vil kunne maale sig med den skriftlige. Disse Fordele skal man ikke uden nøie Overveielse opgive. Fremfor Alt maa udhæves, at i den mundtlige Rettergang spille de personlige Garantier den meest fremtrædende Rolle. Paa Dommernes og Sagførernes Dygtighed og Hæderlighed maa Alt bygges, og Intet, som i denne Retning kan gjøres ved ydre Foranstaltninger, maa forsømmes. Troer man ikke,
