Side:Ugeskrift for Retsvæsen 1868.djvu/597

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

(Fra en Indsender, der for Tiden opholder sig i England, have vi modtaget nedenstaaende Meddelelser og Bemærkninger betræffende den ved Sprængningen af en Fængselsmuur i London foranledigede Fenierproces.)

Som bekjendt var en af Lederne for Fenierne, Capt. Burke, der senere er bleven domfældt bl. A. for et vanvittigt dødfødt Forsøg paa at gjøre en Rejsning i Nordengland og derfra gaa over til Irland, fængslet i Clerkenwell i London. Efter at et Forsøg paa at sprænge Fængselsmuren i Luften den 12te Decbr. f. A. var mislykket, gjentoges Forsøget næste Dag, og for saa vidt med fuldkomment Held, da Muren for en stor Deel styrtede sammen; men medens Burke ikke undslap, da Tiden for at trække frisk Luft var forandret, gjorde Sprængningen iøvrigt stor Skade, da flere Huse ødelagdes og adskillige Mennesker dræbtes eller lemlæstedes. Det blev oplyst, at 2 eller 3 Personer henved Kl. 4 om Efterm. havde trillet en Krudttønde paa en Bør tæt til Muren, og at En af dem der havde antændt den. Alle Midler sattes i Bevægelse for at udfinde Ophavsmændene og endelig bragte man det saa vidt, at man kunde stille 6 Personer, deriblandt Fruentimmeret Ann Justice, for Skranken. Udbyttet var imidlertid meget uheldigt. Skjøndt det var sikkert, at flere Personer havde været med i Gjerningen, og mere end rimeligt, at et større Antal var medskyldigt, blev Tiltalen under Sagens Drift af Retten med Juryens Samtykke opgivet mod 2, hvorimod af de Øvrige Brødrene Desmond og English bleve frifundne, og kun Barrett dømt som den, der havde antændt Krudtet. Den engelske Rets-