Side:Ugeskrift for Retsvæsen 1868.djvu/598

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

594

Nogle Bemærkninger l Anledning af

pleje roses for de Garantier, den giver den Sigtede, og det kan heller ikke nægtes, at de Tiltalte fra Rettens Side fik »a fair trial«, og at begge Dommere viste den største Iver for at faa Sagens sande Sammenhæng frem dels ved en Imødekommen overfor Defensorerne, som man vanskeligt skulde see Magen til andetsteds, dels ved et aldeles upartisk Forhør af Vidnerne. Men afseet herfra gav Behandlingen og Afgjørelsen Anledning til Betragtninger, som ingenlunde falde ud til ubetinget Fordel for Systemet i den engelske Retspleje. Strax ved Verdicternes Afsigelse vakte de mange Frifindelser stor Opsigt, og de kunde vel ogsaa indeholde Argumenter mod den Anskuelse, som hjemme er fremsat, at Juryer nærmest skulde skaffe os flere Skyldige domfældte — en Mening, som vistnok heller ikke er almindelig, hvor denne Institution er i Virksomhed. Men det Spørgsmaal opstaaer, om man ikke træder Anklagemyndigheden for nær ved at fritage den Sigtede for ethvert Forhør og derved giver den en stærk Opfordring til at søge at gjenoprette Ligevægten paa anden Maade. Og det forekommer i alt Fald mig, at dette i nærværende Sag skete paa en Maade, som efter dansk Retsbrug ikke kunde billiges — og dog mislykkedes Forsøget. Medens Regjeringen saaledes var repræsenteret ved Attorney general og Sollicitor general samt flere yngre Advocater, negtede man de Tiltalte at beskikke dem Forsvar eller anvise dem fornødne Midler til at antage et saadant, og det var først i det sidste Øjeblik, at en Del yngre Sagførere overtoge dette Hverv frivilligt. Men af langt større principiel Betydning er det, at Regjeringen ikke alene i denne Sag, men i alle de mange Fenierprocesser har gjort den mest udstrakte Brug af sin Ret til at kjøbe Medskyldige ved Tilsagn om Straffrihed og store Pengebelønninger. Denne Fremgangsmaade blev, som bekjendt, ligeledes anvendt ved Undersøgelsen af de af trade-unions i Sheffield og Manchester udøvede Forbrydelser og har her havt til Følge, at en Bande af Mordere gaae