595
Clerkenwell-Sagen i London.
ustraffede omkring, skjøndt de aabenbart have tilstaaet
deres Misgjerniuger, og den erklæres aabenlyst at være et
nødvendigt Middel til Oplysningen af deslige Forbrydelser.
Et af Vidnerne i nærværende Sag har saaledes solgt sine
Venner Stykke for Stykke og vandret omkring fra Ret til
Ret - han kunde ikke saa nøje erindre, hvor mange,
men det var mellem 60 og 80 Sager — og en af
Defensorerne har forsikkret mig som vist, at han havde faaet
Tilsagn om 20,000 £. efter Afslutningen. En anden
Angiver, i hvis Hus Complottet var lagt, rejste til Paris for
at more sig for de Penge, han saaledes havde tjent. Et
saadant System er baade demoraliserende for Befolkningen
og uværdigt for Rettens Pleje og har i nærværende Sag
end yderligere vist sig ufyldestgjørende, da Nævningerne
efter Rettens Anvisning behandlede disse Vidners
Forklaringer med fortjent Ringeagt.
Men det Røre, som de 5 Frifindelser vakte, er gaaet
aldeles i Glemme ligeoverfor Domfældelsen af den Ene,
Barrett, der af Retten dømtes til Døden, uden Hensyn til
hans højtidelige Forsikkring om Ukyldighed. — Den fra
Kronens Side førte evidence var vistnok i sig selv
ingenlunde meget stærk. Den faldt i 3 Grupper, først
Angiverne, til hvis Udsagn ingen Tillid kunde sættes.
Dernæst Flere, som paastod at have seet ham brænde
Krudttønden af; men af disse havde Hovedvidnet, en
Melkemand, forført ved den udsatte Belønning, forinden paavist
2 andre af de Sigtede som Gjerningsmand; de andre
Vidner vare hovedsagelig Børn mellem 9 og 12 Aar, som
havde havt liden Lejlighed til at iagttage Sagen og efter
Defensors Paastand ved Gjenkjendelsen vare paavirkede
af Politiet. Den 3die Gruppe bestod af Folk i den
fornævnte Angivers Tjeneste, som paastod at have seet ham
jevnligt i dennes Hus forinden Gjerningen, samt at han
samme Dags Aften havde vasket noget Sort af Ansigt og
Hals og raget det lange Kindskjæg af. Ligesom
Vidneforklaringerne herefter just ikke vare synderligt afgjørende,
