596
Nogle Bemærkninger i Anledning af
saaledes var de i det Enkelte heller ikke ret samstemmende, og den dygtige Defensor var efter min Mening ikke uheldig i at imødegaa det opstillede Bevis. Men Interessen potenseredes, da han derefter fremkom med den overraskende Meddelelse, at han agtede at føre selvstændigt Modbevis for Tiltaltes Tilstedeværelse i Glasgow den omspurgte Dag. Min personlige Følelse paa dette Stadium af Sagen var, at jeg nærmest skulde være tilbøjelig til at antage Barrett skyldig, skjøndt paa den anden Side hans mandige, rolige Holdning gjorde et gunstigt Indtryk paa mig. Derimod stillede det sig for mig som meget tvivlsomt, om der forelaa tilstrækkelige objective Bevisdata til derpaa at grunde en Domfældelse. Med den største Spænding imødesaa jeg derfor Udviklingen af Beviset. Da Fremstillingen gik ud paa, at Barrett aldeles ikke havde været i London, men hele Tiden opholdt sig i Glasgow, fik nemlig den fornævnte 3die Klasse af Vidner mod ham, der paastod jevnligt forinden Sprængningen at have seet ham i Angiverens Hus, en ny og meget vigtigere Betydning end forhen. Det var fremdeles klart, at hvis disse nye Vidner ikke skulde kunne staa sig mod det særdeles skarpe Krydsforhør, der ventede dem, var Barretts Sag tabt, og at han let kunde drage Flere af de Andre, navnlig English, hvem Angiverne fremstillede som Medophavsmand, med i sit Fald. Beviset gik dels ud paa, at han Morgenen efter Katastrophen havde indfundet sig hos en Skomager for at faa et Par Sko forsaalede og var bleven der en Del af Dagen, dels at han Aftenen forinden havde deltaget i et Møde af en Del Irlændere i Anledning af »Martyrerne« fra Manchester. Nu gjorde vel den nævnte Skomager ingenlunde noget godt Indtryk — hans Blik og hele Optræden syntes at vidne om, at han følte sig uhyggeligt til Mode — og et andet Hovedvidne var Udgiver af et irsk Blad af oprørsk Retning. Men i og for sig forekom Vidnerne mig i det Hele at staa sig lige saa godt som Regjeringens Vidner, og det lykkedes
