Side:Ugeskrift for Retsvæsen 1868.djvu/7

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

3

Rettergang i civile Sager.

Fremtiden. Navnlig træder den skriftlige Optegnelses Nødvendighed frem, hvor den første Behandling og Afgjørelse af Sagen i en eller anden Form eller Retning skal kunne undergives høiere Rets Prøvelse, en Fordring, som enhver udviklet Retsforfatning maa stille.
Spørgsmaalet om skriftlig eller mundtlig Procedure falder derfor ikke sammen med Spørgsmaalet om Brug eller Ikke-Brug af Skrift; men den hele Forskjel heroer paa, i hvilket Forhold man vil stille det skriftlige Grundlag til den mundtlige Forhandling. I denne Henseende har der i de nyere Proceslove, som have stillet sig til Opgave at indføre Mundtlighedsprincipet i Retspleien i Lande, hvor tidligere en skriftlig Procesmaade herskede, fornemlig uddannet sig tvende Systemer, der endnu tildeels kjæmpe om Herredømmet. Man har kaldet dem: mundtlig Procedure med væsentligt skriftligt Grundlag (det preussiske System) og mundtlig Procedure med ikke væsentligt skriftligt Grundlag (det hannoveranske System). I det første System gennemføres den Regel, at vel Proceduren skal foregaae mundtligt, saaledes at Intet tages i Betragtning ved Paadømmelsen, som ikke er fremført i de mundtlige Foredrag, men ved Siden heraf fastholdes den Fordring, at den mundtlige Procedure heelt igjennem skal hvile paa de fra Parterne udgaaede skriftlige Sagsfremstillinger, saaledes at ved Paadømmelsen intetsomhelst Factum kan tages i Betragtning, som ikke indeholdes i det skriftlige Grundlag. Det skal altsaa paasees, at det skriftlige og det mundtlige Element aldeles dække hinanden med Hensyn til Fremstillingen af Sagens hele factiske Sammenhæng, herunder indbefattet Beviisførelsen. Det Omraade, der heelt og holdent tilfalder den frie mundtlige Udvikling og Fremstilling, bliver herefter fornemlig kun Deductionen af Retsspørgsmaalet. I det andet System anvises der den skriftlige Optegnelse en mere underordnet eller en mindre bestemt og mindre indgribende Betydning. Korte skriftlige Sags-