808
J. Ipsen: Undersøgelse om, hvem en bortfalden
afdødes nærmeste Arvinger ved hans Dødstid eller til dem,
der vare hans nærmeste Arvinger ved den Længstlevendes
Død, i hvilket sidste Tilfælde, der maatte siges at ligge
en Substitution i Testamentet, jvfr. Bornem. P. 206; det første Resultat antoges, cfr. Skiftedec. i nyt juridisk
Tidsskrift, 2. B., P. 348, som paa Grund af andre i
Testamentet brugte Udtryk antog det modsatte Resultat; Schl. Høiesteretstid., II, Pag. 602, om der ved Broder- og
Søsterbørn ogsaa kan forstaaes disses Descendenter; nyt
juridisk Tidsskrift, I, P. 85, juridisk Ugeskrift, III, P. 705
og de Afgjørelser, som senere skulle omtales i juridisk
Ugeskrift, IV, P. 378, Biblioth. f. Lovk., 2. B., P. 283,
Schl., Høiesteretstid., II, P.
431, samt i Biblioth. f. Lovk., 1. B., P. 202.
Vi skulle nu nærmere prøve, hvorvidt de af Bornem.
Pag. 323‐34 antagne Resultater og navnlig hvorvidt den
vidtgaaende Accrescentsret, han tillægger de
testamentariske Arvinger, kunne siges at stemme med
de opstillede Principer, idet vi forudskikke følgende
Bemærkninger.
Den romerske Rets Bestemmelser om testamentariske Arvingers og
Legatarers Accrescentsret frembyde en Række Sammenligningspunkter
med de af Bornem. nævnte Tilfælde. Men den romerske Rets Betydning
som Vidnesbyrd om en correct Retsopfattelse formindskes i denne
Materie noget derved, at flere af disse Regler ere Conseqventser af
Bestemmelser, som ere aldeles eiendommelige for den romerske Ret
og dernæst derved, at det ofte er meget vanskeligt at afgjøre, hvorvidt
og hvorledes den givne Regel skal anvendes i det concrete Tilfælde.
Det er saaledes en Positivisme i den romerske Ret, at Bortfaldet af en
heres ex testamento altid kommer de øvrige Testament arvinger tilgode.
Denne Regel var nemligen ligefrem Conseqvents af den Sætning, som
Romerretten opstillede »nemo paganus pro parte testatus pro parte intestatus decedere potest«; men denne Sætning kan som bekjendt ei opstilles i dansk Ret og derfor kan den Omstændighed, at Romerretten
opstillede hiin Sætning om Testamentarvingernes