Side:Ugeskrift for Retsvæsen 1868.djvu/811

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

807

Arvings eller Legatars Lod tilfalder.

der er det Afgjørende for, hvem der er Arving; men efter Forudsætningen er den Paagjældende jo bortfalden paa den Tid, saa at Forholdet maa betragtes, som om han aldrig havde existeret. Den Omstændighed, at hans Bortfald ifølge det eller de paagjeldende Testamenter virkede som Betingelse for, at en anden skulde indtræde, saaat dennes Ret kun var betinget, kan ei bevirke, at der skulde stilles ringere Fordringer til en saadan testamentarisk Bestemmelses Gyldighed, idet det er vist, at der til Gyldigheden af en betinget Retshandel fordres de samme Momenter som til Gyldigheden af en ubetinget, jfr. Aagesen Program 1866 Pag. 29. Endeligt vilde det være en uberettiget Indvending mod den Sætning, at man kun kan tillægge den udtrykkeligt — direkte eller indirekte — udtalte Villieserklæring Gyldighed som Testamente, hvis Nogen vilde paastaae, at man da gjorde sig skyldig i den af Ørsted Haandb. IV Pag. 580 og Larsen Arver. Pag. 232 saameget dadlede interpretatio restrictiva, som af ældre Retskyndige gjordes gjeldende med Hensyn til Testamenter. Det maa tvertimod erkjendes, at enhver efter de almindelige Regler hjemlet Fortolkningsregel kan komme i Betragtning; det fastholdes blot, at man ei maa gaae ud over en egentlig Fortolkning, og at man her ligesaavel som ved Loves Fortolkning skarpt maa skjelne mellem, hvad der er Testators tilkjendegivne Villie, og hvad der blot er hans Tanke, Mening o. s. v.; kun det første opretholder Lovgiveren; til det sidste kan slet intet Hensyn tages.
 Som Exempler paa Tilfælde, hvor de i Testamentet brugte Udtryk kunne gjøre det mere eller mindre tvivlsomt, om der i det ei maatte siges at ligge en Bestemmelse om en bortfalden Arvings eller Legatars Lod, og som have fundet deres Afgjørelse for Domstolene mærkes Hrdom 24 Maj 1833, jfr. jur. Ugeskr. 1849 Pag. 168, om der ved de i et reciprokt Testamente brugte Udtryk »Arvinger efter Loven«, sigtedes til de Arvinger, som vare den Først-