806
J. Ipsen: Undersøgelse om, hvem en bortfalden
der Ingen til at overtage et udover Loddens Beløb gaaende
Gjeldsansvar; her vilde altsaa for denne Lods
Vedkommende være et Slags beneficium inventarii, men Fdg. 8
April 1768 udtaler bestemt, at om noget Saadant kan der
kun være Tale, naar der er offentlig Skiftebehandling.
Ifølge det Foranstaaende sees det formentlig, at, der
ligesaalidt før som efter Fdg. 21 Maj 1845 kunde være Tale
om, at Universalarvinger skulde være udelukkede fra at
tage en vacant Lod, og det sees ei rettere, end at man
maatte finde sig i den Anomali, som kunde fremkomme
ved, at det kunde komme til at beroe paa, hvorvidt der
fandtes Intestalarvinger eller ei, om Arveladeren ved
Testamentkunde indsætte Universalsuccessorer, se 5. 4.
14, 19.
Vanskeligere stiller Sagen sig, naar der enten tillige eller alene er
Testamentarvinger, og da en af Arvingerne bortfalder. Det skjønnes
nu ei rettere end, at det maa opstilles som Princip:
| At | Arvingerne ab intestato — ligegyldigt om det er Livs- eller Udarvinger eller Ægtefællen — altid tage den Bortfaldnes Lod, medmindre Arveladeren ved en testamentarisk Bestemmelse har fastsat Andet, |
| At | der til en saadan maa kræves de samme Betingelser som ellers og saaledes navnlig |
| At | »det følger med Nødvendighed af de lovbefalede Testamentformer, at ikkun en udtrykkelig Villieserklæring, men hverken en stiltiende end sige en formodet kan danne Grundlaget for en testamentarisk Bestemmelse«, se Professor Aagesen i Ugeskr. f. Retsv. 1868 Pag. 241. |
Disse Sætninger fremgaae aldeles klart af vor Lovgivnings Bestemmelser i Fdg. 21 Maj 1845 § 1—9, 15, 17, jfr. 21, 23, 24. Den Omstændighed, at der har været en anden Arving, kan Intet relevere; thi de citerede Bestemmelser vise tilstrækkeligt nok, at det er Dødstiden,
