Side:Ugeskrift for Retsvæsen 1868.djvu/815

er en saadan Nødvendighed, nemlig naar Testementet, som her forudsat gaaer ud paa at begrunde en Universalsuccession og Lodden vilde blive vacant, dersom man ei tillagde Medarvingerne Ret til den. Men Nødvendigheden ligger da ei i den Indsættelsesmaade, Testator har valgt, man maa her tillægge Medarvingerne jus accrescendi, selv om hvers Andeel er nævnt, ja der kan vel endog være Tilfælde, hvor man maa indskrænke en Bestemmelse, som gaaer ud paa at Medarvingerne ei have nogen jus accrescendi til ei at angaae dette Tilfælde (hvor Lodden ellers vilde blive vacant), see Bornem. P. 322. Nødvendigheden ligger som tidligere omtalt deri, at Arveladeren har villet begrunde en Universalsuccession; heri ligger Berettigelsen til at sige, at saa maa han ogsaa ville en jus accrescendi, naar Lodden ellers vilde blive vacant; med andre Ord, her foreligger en omend indirecte udtalt Villie, som indrømmer Medarvingerne jus accrescendi. Naar det siges, at ogsaa heredes ex testamento have en Accrescentsret ex juris necessitate, kan dette derfor ei forstaaes, som om de have en udenfor Testators Villie liggende Accrescentsret, men Sagen er, at de have den ifølge hans Villie, fordi han maa ville det.
Paa den anden Side maa det ogsaa fastholdes, at Nødvendigheden kun foreligger i dette Tilfælde — hvor Lodden ellers vilde blive vacant — og enhver Slutning fra dette Tilfælde til andre maa derfor bestemt misbilliges, jvfr. dog Bornem. P. 326. Efter disse Bemærkninger vil det formeentligen sees, at man kun i faa Tilfælde kan fastholde de Resultater, som Bornem. opstiller i denne Materie.
Nr. 1, P. 323 og 24 er vel fuldkommen overeensstemmende med de opstillede Principer, idet det antages, at Livsarvingerne alle tage den Bortfaldnes Lod, medmindre Testator udtrykkeligt har bestemt Andet. Men dette kan ei siges om Nr. 2 a. Det skjønnes ei rettere end, at man netop bestemt maa skjelne mellem om Ud-