917
Kjøbenhavns Gjæsterets Dom.
og Ret, samt at et Responsum fra det juridiske Facultet i Lund ikke kunde være afgjørende. — Anvendelse af L. 5—7—8[1].
I en mellem Superintendent Chr. Willerup her af Staden
og Consul og Ridder F. Rooth af Sverrig under 9de October
1863 afsluttet Kjøbecontract, hvorved Førstnævnte til
Sidstnævnte overdrog Eiendommen Matr. Nr. 505, Gade Nr. 13 i
Rigensgade her i Staden for en Kjøbesum stor 70,000 Rdl.,
bestemtes blandt Andet i bemeldte Contracts § 3 c, at 20,000
Rdl. af Kjøbesummen skulde berigtiges paa den Maade, at
der til Sælgeren „uden Retour“ overdroges en af N. P. Jensen
den 1ste Mai 1862 paa 40,000 Rdl. svensk Rigsmønt
udstedt Obligation, hvorved var givet 1ste Prioritets Panteret i
Eiendommen Healt og Hoibalt eller Hojalt i Sverrig, og
hedder det derefter i bemeldte § i Contracten: „Da denne
Obligation endnu ikke er bragt i lovlig Orden, navnlig ikke
er indtegnet i vedkommende Panteprotocol, indestaaer jeg,
Consul og Ridder Rooth, herved som Cautionist og
Selvskyldner for, at den bliver bragt i Orden i Løbet af næste
Aar 1864, saaledes at Creditor sikkres 1ste Prioritets Panteret
i de pantsatte Eiendomme, og at ingen anden Fordring paa
Debitor eller Pantet skal komme ham til Præjudice i nogen
Henseende . . . . . Skulde jeg ikke inden Udløbet af næste
Aar bringe den overdragne Forskrivning i lovlig Orden, da
er jeg strax forpligtet til at udbetale dens Paalydende, og
skulde jeg ikke prompte betale de stipulerede Afdrag paa
Kjøbesummen eller Renterne af denne, er dennes Restbeløb
ligeledes strax forfalden til Udbetaling.“
I Henhold til disse Bestemmelser i Kjøbecontracten og
under Angivende af, at den ommeldte Obligation ikke er bragt
i lovlig Orden, har Citanten under nærværende Sag søgt
Indstævnte Consul Rooth til Betaling af 40,000 Rdl. svensk
Rigsmønt eller 20,000 Rdl. dansk Rigsmønt med Renter 5 %
aarlig fra October Flyttedag 1863 at regne, samt Strafferenter
1 % fra Stævningens Dato den 25de Marts d. A., indtil
Betaling skeer, foruden Sagens Omkostninger skadesløst.
Indstævnte har, næst i Hovedsøgsmaalet principaliter at
paastaae Frifindelse og subsidiairt, foruden at fremsætte
forskjellige Indsigelser mod Renternes Beregning, at paastaae, at han
i ethvert Fald kun dømmes til at betale det hovedpaastævnte
- ↑ Jfr. Grams Tingsret § 135, Jur. Tidsskr. 7 B. 2 H., S. 74—9 og Schlegels Hølesteretsd. II S. 218.
