Side:Ugeskrift for Retsvæsen 1868.djvu/922

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

918

Kjøbenhavns Gjæsterets Dom.

Beløb mod, at N. P. Jensens Obligation tilbagetransporteres ham, contrasagsøgt Hovedcitanten til:

1) at fravige Besiddelsen og Brugen af Eiendommen Matr. Nr. 505 i Rigensgade her i Staden med Tilbehør og Tilliggende, som han den 29de Februar d. A. har taget i Besiddelse ved Fogden;
2) at udstede inden en vis passende Tid og under en passende Tvangsmulct lovligt Skjøde paa den nævnte Eiendom med Tilbehør;
3) at betale Erstatning for hans ulovlige Besiddelsestagelse af Eiendommen og det derved Consul Rooth tilføiede Tab, Tort og Creditspilde med 5000 Rdl. eller ialfald efter uvillige Mænds Skjøn, samt
4) at betale den af Eiendommen gaaende Leie og Interesse fra den 29de Februar d. A., begge de sidstnævnte Beløb med Renter 5 % aarlig fra Contrastævningens Dato den 1ste April d. A.

Saa har Contracitanten og paastaaet sig tilkjendt saavel Hoved- som Contrasøgsmaalets Omkostninger skadesløst hos Hovedcitanten.
Denne har paastaaet sig frifunden i Contrasøgsmaalet med Tillæg af sammes Omkostninger skadesløst, idet han dog har erklæret sig villig til, naar han erholder Dom for de paastævnte 20,000 Rdl. dansk Rigsmønt med behørige Renter og Sagsomkostninger, at udstede Skjøde paa Eiendommen i Rigensgade til Contracitanten, dog at dette Skjødes Udstedelse ikke stilles som en Betingelse, hvoraf Betalingen af de 20,000 Rdl. gjøres afhængig, men at Skjødets Udstedelse tvertimod betinges af, at Contracitanten har opfyldt sin Forpligtelse imod Hovedcitanten.
Forsaavidt der under Proceduren har været reist Spørgsmaal om Forstaaelse og Fortolkning af svensk Lov og Ret, navnlig om hvad der udfordres til Stiftelsen af gyldig Panteret, bemærkes foreløbigen, at Retten hverken anseer sig forpligtet eller berettiget til enten selvstændig at fortolke fremmed Lov og Ret, eller lægge den ene eller den anden af Parterne omdebatterede Forstaaelse af den svenske Lovgivning til Grund ved Sagens Afgjørelse, og dette saameget mindre, som der ikke i Sagen foreligger noget bindende og for Spørgsmaalet i Sagen afgjørende Responsum, hvortil det af det juridiske Facultet i Lund afgivne og under Sagen fremlagte ikke findes at kunne henregnes.