919
Kjøbenhavns Gjæsterets Dom.
Hvad nu først angaaer Hovedsøgsmaalet, da beroer
dettes Udfald væsentligen paa, om hvorvidt Contracitanten
kan antages at have Opfyldt den Forpligtelse, som han i den
citerede Passus i Kjøbecontracten havde paataget sig, nemlig
at bringe den der omhandlede af N. P. Jensen udstedte
Obligation i lovlig Orden. At denne Obligation ikke antages at
være i en saadan Orden paa den Tid, Contracten oprettedes,
er udtrykkeligen forudsat i bemeldte Passus, og naar der da
spørges, hvori denne Ordning skulde bestaae, kan der efter
hele Sammenhængen og de kort iforveien brugte Udtryk
„navnlig ikke er indtegnet i vedkommende Panteprotocol“
ikke være nogen begrundet Tvivl om, at det har været
Meningen, at Contracitanten blandt Andet paatog sig at bevirke
Obligationen indtegnet paa behørig Maade inden den angivne
Frist. Vel har nu Contracitanten villet gjøre gjældende, at
det, han ved Kjøbecontracten havde paataget sig, var at sikkre
Hovedcitanten 1ste Prioritets Panteret i de svenske
Eiendomme, og at dette ved Udgangen af Aaret 1864 de facto
skulde være skeet, idet deels Obligationen i og for sig, som
angaaende en uafgjort Deel af Kjøbesummen, efter svensk Ret
medførte Panteret, og deels derved, at de paa Eiendommen
hvilende fortrinligere Prioriteter vare blevne udslettede. Men
selv om det forholdt sig, som af Contracitanten formeent, at
Obligationen umiddelbart medførte Panteret, hvilket
Spørgsmaal Retten ei kan indlade sig paa at afgjøre, maa det dog
efter det Ovenanførte statueres, at Contracitanten ved
Contracten havde paataget sig noget Mere, nemlig Obligationens
Indtegning; og at han ogsaa har erkjendt sin Forpligtelse i
saa Henseende fremgaaer deraf, at det af Sagens Acter sees,
at han har søgt en saadan Indtegning hos vedkommende Ret.
Men Indtegning blev ikke af Retten bevilget, og det er en
Selvfølge, at Forsøget ikke kan træde istedetfor den bevilgede
og endelige Indtegning. Om det, som af Contracitanten
anbragt, skulde have været umuligt for ham inden den bestemte
Frist at faae Indtegningen fuldbyrdet, samt om det senere
skulde have staaet i Hovedcitantens Magt at bevirke Saadant,
ere Spørgsmaal, som deels ikke kunne afgjøres af nærværende
Ret, deels i ethvert Fald ere uden Betydning for denne Sag,
da det ifølge Kjøbecontractens Ordlyd var Contracitanten, der
havde paataget sig at skaffe Obligationen indtegnet, og som
iforveien maatte have forskaffet sig Kundskab om, hvorvidt
Saadant var muligt eller ikke.
