Side:Ugeskrift for Retsvæsen 1868.djvu/925

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

921

Kjøbenhavns Gjæsterets Dom.

Saavel Hoved- som Contrasøgsmaalets Omkostninger findes Contracitanten efter Omstændighederne at maatte tilsvare Hovedcitanten med 60 Rdl.
Stempellovgivningen er behørigen iagttaget under Sagen.

Thi kjendes for Ret:

Imod at tilbagetransporteres den under Sagen omhandlede af N. P. Jensen udstedte Obligation, bør Contracitanten Consul og Ridder F. Rooth til Hovedcitanten Superintendent Chr. Willerup betale de hovedpaastævnte 40,000 Rdl. svensk Rigsmønt eller 20,000 Rdl. dansk Rigsmønt med Renter deraf 5 % aarlig fra October Flyttedag 1863 indtil den 25de Marts d. A. og derefter 6 % aarlig, indtil Betaling skeer, samt endvidere erstatte Hovedcitanten saavel Hoved- som Contrasøgsmaalets Omkostninger med 60 Rdl., og bør Hovedcitanten, naar saadan Betaling af Contracitanten er skeet, være pligtig til inden 3 Uger fra Dommens Opfyldelse fra Contracitantens Side at regne og under en Mulct af 5 Rdl. til Kjøbenhavns Fattigvæsens Hovedkasse for hver Dag denne Frist oversiddes til Contracitanten at udstede lovlig Skjøde paa Eiendommen Matr. Nr. 505, Gade Nr. 13 i Rigensgade her i Staden, men forøvrigt for Contracitantens Tiltale i Sagen fri at være.
Det. Idømte at udredes inden 3 Solemærker efter denne Doms lovlige Forkyndelse og Dommen i det Hele at efterkommes under Adfærd efter Loven.

At Spørgsmaalet, om den paagjældende svenske Panteobligation var bleven bragt i lovlig Orden, maa bedømmes efter svensk Ret, er formeentlig hævet over al Tvivl, jfr. Scheel Privatrettens alm. Deel 1ste Afd. S. 396, og er heller ikke benægtet i Dommen. Spørgsmaalet bliver da kun, paa hvad Maade Parterne skulle documentere de af dem paaberaabte Sætninger af den svenske Ret, og hvorledes Retten skal forholde sig ligeoverfor de den i saa Henseende forelagte Oplysninger. Forsaavidt nu Parterne ikke kunne enes om Forstaaelsen af den fremmede Ret — i hvilket Fald Spørgsmaalet jo dermed er afgjort, jfr. Dom i Jur. Tidsskr. 9 B. 1 H. S. 123—4, — er der, saavidt skjønnes, ikke andre Veie for Parterne at gaae end enten at skaffe en Udtalelse om Spørgsmaalet fra en dertil competent svensk Autoritet, eller directe at forelægge Retten de Sagen vedkommende svenske Lovbestemmelser i paalidelig Oversættelse. Den første