Side:Ugeskrift for Retsvæsen 1868.djvu/930

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

926

Kjøbenhavns Gjældscommissions Domme.

Nogen for samme Gjæld over ham vilde hænde Dom, at blive frikjendt, og Creditor tildømt at svare Processens Omkostning“ — er det formeentlig herved tilstrækkelig tydelig forudsat, at Debitor efter saadan Gjæld kan stævnes uden Tilstævning af Andre, og at Resultatet bliver Friiindelse, ikke Afviisning. Den her forsvarede Anskuelse har da ogsaa hidtil været antagen i Praxis, se den bestemte Udtalelse i Dom i Jur. Tidsskr. 9de B. 1ste H. S. 176 saavelsom Dom i Jur. Ugeskr. 1857 S. 90—91, med Hensyn. til hvilken bemærkes, at Stævningen, efter hvad der fremgaaer af den ved samme paadømte Sags Acter, vel paa sædvanlig Maade var bleven anmeldt for Jægerscorpsets Chef, men uden at enten denne eller Compagnichefen var bleven stævnet. Jfr. forøvrigt Scheel Privatrettens alm. Deel 1ste Afd. S. 506 og Dom i Jur. Ugeskr. 1855 S. 339.

C.




Dom i Sagen Nr. 1372/1868. Væver A. C. Hansen i Odense (Proc. Rothe)

contra

Portner J. Hansen (Selv).

(Afsagt den 30 Juli 1868).

En Sag, under hvilken indstævnte havde erkjendt Fordringens Rig- tighed, afviist ex ofiicio, forsaavidt den gik ud paa Stadfæstelse af en Arrestforretning m. m., da der ikke var fremlagt Arrestact og end ikke Udskrift af Forretningen[1].

Da Indstævnte Portner J. Hansen, der under nærværende Sag af Citanten Væver A. C. Hansen i Odense søges til Betaling af et for contant Laan ifølge Giældsbeviis til Rest skyldigt Beløb af 80 Rdl. med Renter deraf 5 % p. A. fra Klagens Dato den 16de Mai d. A., indtil Betaling skeer, samt til at betale dette Søgsmaals Omkostninger, — barladet møde inden Retten og der erkjendt Fordringens Rigtighed, vil der forsaavidt være at give Dom efter Paastanden, saaledes at Betalingen betinges af det forommeldte Gjældsbeviis's Extradi-


  1. Efter Dommens Udtryk synes Afviisningen væsenlig at være motiveret ved et Hensyn til Rettens Værdighed, idet denne, som Sagen forelaae, var udsat for at stadfæste en Arrestforretning, der mulig aldrig var foretaget; men iøvrigt synes det ogsaa at være forudsat, at det havde været nødvendigt at fremlægge Arrestforretningen beskrevet i Actsform, jfr. herved Cskr. 9 Octbr. 1835 § 1 og Nellemann: Civilprocessens alm. Deel S. 232 samt den ordinaire civile Procesmaade S. 709.