964
A. C. Evaldsen: Om det Tilfælde, at Overdrageren
have Eiendomsret over Tingen, hvilket jo ikke er muligt, naar Overdrageren ingen har. Naar Betingelsen er ind-
Ret da ved Betingelsens Afgjørelse enten bortfalder eller forvandler sig til Eiendomsret, fremstiller sig følgende Opfattelse som ialfaæd klarere. Ved den betingede Overdragelse af Eiendomsret erklærer Afhænderen, at han nu overdrager Eiendomsret, hvis en vis Begivenhed er indtruffen eller vil indtræffe, i modsat Fald overdrager han Intet, jfr. Unger: System des österr. Privatrechts II p. 69 ff. Om han nemlig for det modsatte Tilfælde stifter en midlertidig Brugsret eller anden begrændset Ret for Erhververen, vedkommer ikke den betingede Eiendomsoverdragelse. Ved denne Retshandel skabes der saaledes ingen ny Art af tinglige Rettigheder, der foreligger, saalænge Betingelsen er uafgjort, objektivt kun een Eiendomsret; men det er uvist, hos hvem denne er. Hermed kan ogsaa selve Begrebsbestemmelsen hos Scheel: Privatrettens alm. Deel II p. 34 forenes, men ikke samme Forf.s Udvikling p. 38—39. Betingelsen er ikke det retsbegrundende: ved dennes Afgjørelse erhverves der intet, det viser sig blot nu, om der forhen erhvervedes Noget. Nogen stor praktisk Forskjel bevirker det vel ikke, om den ene eller anden Opfattelse følges, idet hiin Theori tilkjender Erhververen en af Afhænderens senere Dispositioner fuldkommen urokkelig Adgang til at blive Eier; men det synes dog f. Ex., at Hævdsbesidderen, der i sin Tid under en Betingelse har faaet Eiendommen overdragen af En, der ikke kunde vinde Hævd, maa, naar Betingelsen er afgjort til hans Fordeel, kunne datere sin Hævdsbesiddelse lige fra Overdragelsen af. Som et Modstykke til den betingede Eiendomsoverdragelse kan med Hensyn til Pl. 22 April 1817 § 2 nævnes Pant. Paa de i den cit. Pl. ommeldte Panthaveres Stilling passer ganske det hos Scheel l. c. Anførte. Panthaveren er ikke Eier, før det i den cit. Lovbestemmelse omhandlede Tilfælde indtræffer; men han har en mod Pantsætterens senere Dispositioner fuldstændig beskyttet Adgang til under den nævnte Eventualltet at blive det — jfr. dog den ringe Modification, som Frd. 4 Decbr. 1795 og 25 Novbr. 1831 medføre. Ligesom man nu ikke Opfatter Underpanthaveren som betinget Eier, saaledes er her og den væsentlige Forskjel, at han kun bliver Eier igjennem en ny retsbegrundende Akt — Fogedforretningen. Forøvrigt kan Sprogbrugen neppe være afgjørende; thi endskjendt, man ikke kalder Eieren, mod hvem en Hævdsbesiddelse er begyndt, betinget Eier, — maaskee fordi man i Almindelighed forestiller sig Hævdsafbrydelsen som en let iværksættelig Handling, hvad jo forresten ingen-
