Side:Ugeskrift for Retsvæsen 1868.djvu/977

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

973

af en tinglig Ret mangler Competence.

sidste Pantsætning Erhvervede ofte* blive illusorisk, naar der nemlig ikke kunde føres Beviis for Erhvervetiden.
De fleste Romerretslærere erkjende nu ogsaa, tvungne vel ikke saameget ved disse praktiske Hensyn som ved de positive Lovbud, at den, til Fordeel for hvem den første Pantsætning er foretagen, gaaer forud i Alt, hvad Debitor til enhver Tid eier, jfr. alle de hos Dernburg p. 247 No. 16 nævnte Forf. Forsaavidt der imidlertid hos de anførte Forf. gives Mere end den exegetiske Behandling af de paagjældende Kildesteder, opstilles der i Reglen kun forskjellige Fictioner, jfr. f. Ex. Dernburg l. c., hvor der antages en — legal nødvendig — Ratihabition, ved hvilken den Ratihaberendes Villie i det Øieblik, da han erhverver Tingen, er rettet paa at tilveiebringe samme Resultat, som havde foreligget, hvis de til forskjellig Tid passerede Pantsætninger vare udgaaede fra ham som competent; thi i modsat Fald ratihaberer'han jo ikke.
Der er nu i Virkeligheden vistnok heller ikke Andet hertil at sige, end at hiin Sætning, at samtidigt fremstaaende tinglige Rettigheder rangere lige, maa, som abstraheret af de sædvanlige Tilfælde, hvor den tinglige Ret indtræder i samme Øieblik, som Villieserklæringen afgives, her forkastes. Idet nemlig antages, at den heromhandlede forud for Competencen afgivne Villieserklæring uden nogensomhelst Medvirkning fra Overdragerens Side i det Øieblik, denne erhverver Tingen, strax overfører den paagjældende tinglige Ret, maa Erhververen allerede før dette Tidspunkt siges at have en bestemt Ret med anførte umiddelbare Virkning. Hvis nu denne Ret skal anerkjendes som saadan, maa den — i Lighed med den obligatoriske af tilsvarende Indhold — gaae forud for alle senere af samme Overdrager begrundede Rettigheder. Dette har ogsaa været medvirkende for Regelsberger: Altersvorzug der Pfandr. p. 73 til som særegent for Panteretten at opstille Begrebet obligatio pignoris som det Afgjørende med Hensyn til Prioriteternes Orden; men iøvrigt er dette Begreb temmelig