973
af en tinglig Ret mangler Competence.
sidste Pantsætning Erhvervede ofte* blive illusorisk, naar
der nemlig ikke kunde føres Beviis for Erhvervetiden.
De fleste Romerretslærere erkjende nu ogsaa, tvungne
vel ikke saameget ved disse praktiske Hensyn som ved de
positive Lovbud, at den, til Fordeel for hvem den første
Pantsætning er foretagen, gaaer forud i Alt, hvad Debitor
til enhver Tid eier, jfr. alle de hos Dernburg p. 247 No.
16 nævnte Forf. Forsaavidt der imidlertid hos de anførte
Forf. gives Mere end den exegetiske Behandling af de
paagjældende Kildesteder, opstilles der i Reglen kun
forskjellige Fictioner, jfr. f. Ex. Dernburg l. c., hvor der
antages en — legal nødvendig — Ratihabition, ved hvilken
den Ratihaberendes Villie i det Øieblik, da han erhverver
Tingen, er rettet paa at tilveiebringe samme Resultat, som
havde foreligget, hvis de til forskjellig Tid passerede
Pantsætninger vare udgaaede fra ham som competent; thi i
modsat Fald ratihaberer'han jo ikke.
Der er nu i Virkeligheden vistnok heller ikke Andet
hertil at sige, end at hiin Sætning, at samtidigt
fremstaaende tinglige Rettigheder rangere lige, maa, som
abstraheret af de sædvanlige Tilfælde, hvor den tinglige Ret
indtræder i samme Øieblik, som Villieserklæringen afgives,
her forkastes. Idet nemlig antages, at den heromhandlede
forud for Competencen afgivne Villieserklæring uden
nogensomhelst Medvirkning fra Overdragerens Side i det Øieblik,
denne erhverver Tingen, strax overfører den paagjældende
tinglige Ret, maa Erhververen allerede før dette Tidspunkt
siges at have en bestemt Ret med anførte umiddelbare
Virkning. Hvis nu denne Ret skal anerkjendes som saadan,
maa den — i Lighed med den obligatoriske af tilsvarende
Indhold — gaae forud for alle senere af samme
Overdrager begrundede Rettigheder. Dette har ogsaa været
medvirkende for Regelsberger: Altersvorzug der Pfandr.
p. 73 til som særegent for Panteretten at opstille Begrebet
obligatio pignoris som det Afgjørende med Hensyn til
Prioriteternes Orden; men iøvrigt er dette Begreb temmelig