972
A. C. Evaldsen: Om det Tilfælde, at Overdrageren
Medens Foranførte nu synes rigtigt i Theorien, har Praxis vistnok hverken her eller andetsteds, hvad Pant angaaer, og dette er jo den meest praktiske Materie med Hensyn til dette Spørgsmaal, — vaklet i den modsatte Mening. En bestyrkende Grund for det i Praxis Antagne er ogsaa let at finde. Hvis nemlig (jfr. Dernburg l. c.) den, til hvem Pantsætning af Alt, hvad Debitor eier og eiende vorder, først er foretagen, foruden Fortrinsretten i Debitors nærværende Formue, ikke tillige havde Forrang i Alt, hvad Debitor senere erhvervede, vilde denne — som maaskee formener, at det første Pantebrev er ugyldigt — ved senere at udstede et ligeledes paa første Prioritet lydende Pantebrev til en Anden væsentlig forringe den Førstes Stilling. Thi foruden at første Panthaver med Hensyn til den Formue, der erhvervedes efter den sidste Pantsætning, sank ned til Ligeberettigelse med sidste Panthaver, hvad den ovenfor fremstillede Sætning jo ligefrem gaaer ud paa, vilde ogsaa hans Fortrinsret i det før
med Hensyn til Erhvervelsen af Tingen. Ved at lade sig denne overdrage, ligegyldigt om det skeer frivilligt fra Afhænderens Side eller ifølge Dom — indleder sidste Kjøber sig paa et Foretagende, der for Sælgeren umuliggjør Opfyldelsen af hiins utvivlsomt forudgaaende Ret. Dette kan vel heller ikke ansees for draget i Tvivl ved Udviklingen i det cit. Progr. p. 128, idet Tinglæsningen af Kjøbekontrakten her vistnok ikke er betragtet som bevirkende almindelig Kundskab om Retten, men som en Form, hvorigjennem der lægges en vis Behæftelse paa Tingen. Udtrykket »delictmæssigt« om den sidste Kjøbers Forhold til den første er iøvrigt ikke passende i alle Tilfælde: Den Sidste synes endog at være i sin gode Ret, naar han, hvor der kan befrygtes Konkurs hos Sælgeren, faaer sig Tingen overdragen, hvorved han synes at maatte opnaas den Retsstilling, at første Kjøber, hvis han vil have Tingen, skal betale til ham — dog at heri afkortes mulige Modfordringer paa Sælgeren —, medens han, da han har handlet i egen interesse, jfr. Grundsætningerne om uanmodet Forretningsførelse, ikke kan fordre, at første Kjøber skal modtage Tingen og betale, idet der jo ikke foreligger nogen Cession fra Sælgerens Side.
