976
A. C. Evaldsen: Om det Tilfælde, at Overdrageren
vinger, fra hvilke jo ingen Acceptationserklæring foreligger, succedere i denne Arveladerens Ret som i enhver anden endelig erhvervet Rettighed[1]. Ligesom Overdragerens Afsindighed ikke synes at kunne hindre Erhvervelsen, saaledes maa Erhververen, der gaaer forud for alle ved senere Villieserklæringer af samme Overdrager begrundede Rettigheder, ogsaa gaae forud for dem, der ved Retsdekreter overfor denne senere have vundet Rettigheder. Det vil saaledes med Hensyn til Fallit vistnok erkjendes, at den Creditor, som har Pant i Varelageret, maa kunne gjøre denne Ret gjældende ogsaa i de Varer, med Hensyn til hvilke Eiendomserhvervelsen er skeet ved Skifteretten, f. Ex. fordi de vare betalte af Fallenten. Der er neppe i og for sig nogen Grund til at antage, at Erhververens Kundskab om Overdragerens Mangel paa Raadighed udelukker de heromhandlede Virkninger af Retshandelen. Derimod kan denne Omstændighed medvirke til Antagelsen af et Proformaværk, f. Ex. naar visse forøvrigt tilstrækkeligt individualiserede Løseregienstande, som ikke tilhøre Pant-
- ↑ I Romerretten er der med Hensyn til Pant Modsigelse mellem fr. 41 Dig (13—7) og fr. 22 Dig (20—1); men efter ir. 1 § 1 Dig (21—23) kan Besidderen kaste den vindicerende Eier tilbage, naar denne har tiltraadt Arv efter den, som overdrog Besidderen Tingen. Dette kan neppe alene være motiveret ved Arvingens Hjemmelsforpligtelse; thi deels kunde det vel neppe undgaae Juristens Opmærksomhed, at denne ikke altid er tilstede, deels er Besidderens Exception jo ikke alene den, at res er ham vendita, men og tradita. De Grunde, der anføres for Afgjørelsen hos Bernburg p. 267—68, synes reent moralske. En anden Sag er det, at der, naar Arvingen veed, hvor Tingen er, men afholder sig fra Vindicationen i Ex. af Hensyn til sin Hjemmelspligt, let vil foreligge en Opgivelse af Eiendomsretten. Derimod indeholdes det i fr. 18 Dig (8—4), at den overdragende Medeiers Død, inden de Andre have erklæret sig, hindrer Servitutens Indtræden. Dette maa end mere gjælde, naarvedkommende Medeier inden de Andres Erklæring sælger sin Anpart, jfr. ogsaa det cit. fr.
