Side:Ugeskrift for Retsvæsen 1877.djvu/1154

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

1150

Rigsretsdomme.


Cand. jur. Folkethingsmand V. L. B. Hørup som offentlig Anklager

contra

1) Fhv. Finansminister, extraordinær Højesteretsassessur Dr. jur. A. F. Krieger,
2) Fhv. Konseilspræsident og midlertidig Finansminister, Overkammerherre, Lehnsgreve L. H. C. H. Holstein-Holsteinborg, og
3) Fhv. Konseilspræsident og Finansminister, Kammerherre, Gehejmekonferensraad C. A. Fonnesbech.

Da Frederiks Kirkeplads med Marmorkirken ikke var en Domæne, til hvis Afhændelse ifølge Grundlovens § 47 Lovhjemmel vilde udfordres, var Regeringen berettiget til at afhænde den helt eller delvis uden Rigsdagens Samtykke. Statueret, at det ifølge den nævnte Ejendoms særegne Karakter var fuldt berettiget ved Dispositioner derover tillige at tage andre Hensyn end de rent finansielle. Spørgsmaal om Betydningen af den Maade, hvorpaa Frederiks Kirkeplads med delpaa værende Ruin var opført i tidligere Finanslove.

(Afsagt den 13 Juni 1877).

Ifølge Folkethingets Beslutning ere de forhenværende Ministre: extraordinær Højesteretsassessor, Dr. jur. Krieger, Overkammerherre, Lehnsgreve Holstein-Holsteinborg og Kammerherre, Gehejmekonferensraad Fonnesbech, tiltalte for Rigsretten til Straf, Erstatning og andet Ansvar, Førstnævnte fordi han har antaget et fra Etatsraad Tietgen fremkommet Tilbud om Overtagelse af Frederiks Kirkeplads med derpaa værende Ruiner, Materialier og Bygninger paa Vilkaar, ved hvis Indhold og Beskaffenhed han skal have overskredet sin Kompetence og tilsidesat Statskassens Tarv, og de to Sidstnævnte for at have fuldbyrdet