— Det var da en underlig Een, hun," fortsatte han, da Julie var gaaet, "sikke hun gloede paa mig."
Julie var en Skolelærerdatter fra det sydlige Sjælland; kort før hendes Faders Død var hun kommen til Kjøbenhavn for at lære Skrædersyning og da hun efter Faderens Død ikke godt kunde opholde sig hos sin Moder, der, uagtet al den Understøttelse, Sognets Beboere i Erindringen om deres saa afholdte Degn ydede hans efterladte Kone og Børn, dog sad i knappe Omstændigheder, var hun tvungen til at søge sit Ophold i Kjøbenhavn. Lykken var hende gunstig og skaffede hende et Par Huse at sye i og snart erhvervede hendes stille, sædelige Opførsel, hendes Tækkelighed og Flid hende flere. I Begyndelsen følte hun sig vel ulykkelig og forladt, men lidt efter lidt, især efterat hun kunde sende sin Moder en lille Understøttelse, var Kjøbenhavn bleven hende kjær. Ofte tænkte hun sig tilbage i de Øieblikke, da hun under Taarer tog Afsked med sine Forældre, da hun paa det høie Fragtmandslæs en taaget Morgen kjørte forbi Frederiksberg Slot — o! hvilke Følelser, hvilke urokkelige Forsætter, hvilke hellige Løfter gav ikke hendes Hjerte til Gud, til hendes Fader, til hende selv, da de to gamle Forældre tog hende imellem sig og førte hende ud til Vognen! hvor bankede ikke hen-
