Side:Ulf Hemming - Noveller.djvu/124

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst
116

fra hans Pande og derpaa gav han sig atter til at læse.

En Søndag Formiddag sad Carl ved Alfreds Seng og læste nogle Digte høit for ham; Alfred slumrede tilsidst ind og Carl holdt derfor op med at læse og henfaldt i Drømmerier. Døren til Sovekammeret gik sagte op og Fru Dahl traadte ind med Ida. Carl fik pludselig Liv, han reiste sig og trippede dem imøde paa Taaspidsen, og nu fulgte en sagte Conversation om Alfreds Befindende og om hvorlunde Carl havde opslaaet sin Bopæl heroppe under hans Sygdom. Fru Dahl fortalte nu, at det var Alfreds Geburtsdag idag, og at hun derfor havde besluttet at celebrere den oppe hos ham, da hendes Mand og Zülich vare tagne paa Landet, og dermed begyndte hun at udpakke Chocolade af sin Muffe og satte en liden Kurv med Kage paa Bordet. "Men nu maa jeg ned til vor Værtinde," sagde hun muntert og trippede igjennem Alfreds Læseværelse nedad Trappen.

"Saa det er Alfreds Geburtsdag idag?" spurgte Carl høit og gav sig til at undersøge Kurvens Indhold. Ida havde nemlig strax da hun bemærkede Carl, trukket sig tilbage til Læseværelset. Det var egentlig hende, der havde arrangeret dette Chocolade-