1ste Sal, hvor Doctor M. boede. Carl var sunken ned foran Alfreds Lig, med usigelig Angst greb han hans Hænder, som han søgte at varme mellem sine, medens han sagte hviskede Alfreds Navn. Da Lægen kom, erklærede han efter en kort Undersøgelse, at her Intet var at gjøre mere. Carl hulkede høit, kastede sig voldsomt over Liget og kyssede dets blege Læber, indtil Lægen rolig tog ham under Armen og førte ham bort. "O Gud! O! Gud, græd den gamle Kone, Du var det bedste Menneske paa Guds grønne Jord og Du — blev Selvmorder — O Gud forlade Dig Din Synd," fortsatte hun og kyssede den blege, nedhængende Haand.
Om Eftermiddagen ilede hun op til Etatsraad Dahls for at melde, hvad der var skeet, men da hun var kommen ind, fortalte Pigen, at de vare tagne paa Landet og først kom hjem om nogle Dage.
Løverdag Eftermiddag, da Etatsraaden efter Middagsmaden sad og røg sin Pibe paa sit Contoir, bankede det paa Døren og en gammel, smudsig Jøde traadte ind. Efter mange Velsignelser over Etatsraaden og hans Familie spurgte Jøden, om det var sandt, at Lieutenant Zülich skulde giftes med hans Datter til Foraaret.
"Jo," svarede Etatsraaden lidt forundret, "hvorfor det?"
