Juleferien i Præstegaarden.
"God Aften! min ærede Jomfru Knap."
"God Aften! Hr. Frederiksen. Det er nok koldt ude?"
"Aa nei! Veien er da heller ikke saa lang; jeg har knap faaet Tid at føle Kulden — eller ogsaa maa jeg have glemt den strax, jeg traadte herind. Her er ogsaa saa festligt smykket i Aften."
"Hvor kan det være Andet, min gode Hr. Frederiksen! — Juleaften og saa venter Hr. Pastoren ovenikjøbet hvert Øieblik begge sine Sønner hjem, de to unge Studenter; ja saavidt jeg har mærket, bringe de nok en Tredie med, en Kammerat af dem."
"Herregud!" udbrød Hr. Frederiksen ganske melancholsk, "skal vi nu have Fremmede igjen, og nu havde jeg saadan glædet mig til at tilbringe denne Aften hos min Præst i Ro og Fred. Jeg blev saa glad, da jeg traadte ind, her er saa hyggeligt i Aften,
