60 Aar, lidt corpulent, med et rødmusset, friskt, ja næsten ungdommeligt Ansigt, et Par lyse, livsglade Øine, og et mørkeblondt, graasprangt Haar. Han kom just nu fra sit Studerekammer, der stødte op til Dagligstuen, men den stærktbrændende Læselampe, han holdt i Haanden, forhindrede ham fra at see den ubehagelige Overraskelse, hans Komme foraarsagede. Hr. Frederiksen gjorde kort omkring, bøiede sig meget Dybt, men da han med det Samme, som man siger, fik sonderet Terrainet og fandt det uden Farer, rakte han sin Præst Haanden med en Frimodighed, som om han havde overvundet noget langt større end sin egen Forlegenhed. Jomfru Knap skyndte sig at lægge Dugen paa Bordet, satte den deilige Julekage frem, og ilede Ud i Kjøkkenet, idet hun sagte gjentog for sig selv: "ja ja, Juleaften er ikke forbi endnu!"
"Naa, min gode Frederiksen, hvordan have vi det saa? Kom og sat Dem ned i Sophaen hos mig!"
"Jo — jeg takker deres Velærværdighed, indtil Datum godt," og nu begyndte en lang Act med Hr. Frederiksens Kjoleskjøder, der skulde bringes i behørig Orden, inden han satte sig — ja, ja giv jeg havde varer saa ordentlig med min Kjole, saa havde jeg maaske havt den endnu!
"De skal komme til at leve en saa munter Jule-
