Side:Ulf Hemming - Noveller.djvu/174

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst
166

for — naar jeg har læst en heel Dag, saa vil jeg nok more mig om Aftenen."

"Ja I faae Skam Penge nok", meente Werner, "og har I ikke flere, saa maae I skabe Eder den Slags Fornøielser, der ingen Penge koster."

"Ja, det er nu en Kunst, jeg ikke forstaaer at udøve, idetmindste ikke i Kjøbenhavn. Men naar jeg ingen Penge har, saa maa jeg more mig om Aftenen med at læse."

"Saa er det nok bedst, at Du aldrig faaer nogen," svarede Werner ret vel fornøiet. "Men Frederik, han kommer jo godt ud af det og han faaer dog kun 3 Rbd. om Maaneden til sine smaae, private Fornødenheder."

"Ja han! Han bruger jo aldrig Penge og desuden har jeg da ogsaa seet, at Frida engang imellem har sendt ham nogle Markskillinger. Ja de slaae Da heller ikke just saa herligt til, thi de ere i Almindelighed brugte samme Dag, han faaer dem. Det arriverer ofte, at han idag maa laane 4 Sk. af mig til et Postmærke, naar han skal takke for de 3 Rbd., han fik igaar."

"Men hvad bruger Du dem da til, Frederik?" spurgte Werner forundret.