Spring til indhold

Side:Ulf Hemming - Noveller.djvu/200

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst
192

Kort og at dette Kort maatte spilles ud endnu i dette nærværende Øieblik. Efter en kort Betænkning mumlede han: "nu vel — Henriette — da er Frida min. Hvad gjør ikke en Fader for sin Datters Ære?"

Efter tredie Dands spiste man. Murino tog Henriette til Borddame og opbød alt sit Vid og Talent for at vedligeholde hendes Munterhed. Det lykkedes ham ogsaa fortrinligt og under allehaande spøgefulde Paaskud fik han hende til at drikke flere Glas afbrændt Rødvin. "Næste Dands dandser jeg altsaa med Dem, Frue", sagde Murino galant, men da Henriette forundret indvendte, at han jo aldrig dandsede, greb han hende med en ret comisk Gebærde om Haandleden og declamerede: "Forvovne Qvinde! Tør De sige, at der er Noget, som jeg aldrig gjør! Derfor skal De ogsaa, fordi De miskjendte mig, drikke et heelt Glas med mig paa mit bedste Ønskes Opfyldelse."

Fjerde Dands begyndte; saasnart Damerne saae at Murino dansede, var der strax et Par Stykker, der inclinerede for ham og Henriette fik derved Leilighed til at beundre hans Dands. Skjøndt man næsten ikke kunde see, at han bevægede sig, sluttede dog hans Been sig med smukke Trin i bestemt Takt med Musiken; hans Dame, som han altid converserede under Dandsen,