15de Mai 1842.
Moder! hvad var det, Du vilde sige mig? Hvorfor hviskede Du saa sagte, at jeg ikke kunde høre det? Hvorfor nævnede Du min Fader? Du længtes efter ham? og nu ere I samlede i Himlen. "Han er borte, han kommer ikke mere," sagde Du, naar jeg spurgte efter ham; han er død, da Du var lille, hviskede Du. Men hvorfor græd vi aldrig sammen ved hans Grav? hvorfor viste Du mig aldrig, hvor han laa? Han er vel død, da han foer med sit Skib til fremmede Lande? Han er vel druknet, medens jeg var ganske lille? Men han var vel god og ikke som min Onkel? han siger, jeg lyver og saa slaaer han mig, men Du sagde, jeg skulde være taalmodig; det skal jeg ogsaa, naar jeg blot maa græde ved Din Grav, men det maa jeg ikke for Onkel. Han siger, jeg er en tosset Dreng, der gjør mig til Skam for hele Byen.
12te April 1844.
Imorgen skal jeg confirmeres, og iovermorgen skal jeg reise fra Byen til W...., hvor jeg skal i Latinskolen. Iovermorgen skal jeg reise; jeg græder og jeg er dog saa glad. Her stod min Vugge; her har min Moder leget med mig, da jeg var Barn; her er hendes Grav, hvor jeg saa tidt har hentet
